Andreas Odbjerg
Greenfield
Fredag d. 9. juni
Med udsolgte koncerter, adskillige hits inklusiv Danmarks mest spillede nummer har Andreas Odbjerg for alvor cementeret sit navn på den danske musikscene. I næsten 10 år har Odbjerg produceret iørefaldende popsange til de danske hitlister – først i duoen Moses: Andreas sammen med Moses Fiellau og nu i eget navn – og det er vist ikke for meget at kalde numre som “føler mig selv 100”, “i morgen er der også en dag” og ikke mindst Tobias Rahim-samarbejdet “STOR MAND” for nyklassikere. Sidstnævnte modtog han for nylig ‘Lytterhittet’ ved P3 Guld for.
Man kan derfor godt begynde at glæde sig til en sand hitparade, når den populære popsnedker lægger Heartland ned til sommer.
Udforsk Andreas Odbjergs musikalske univers
↓
Se også