Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Angela Davis & Reni Eddo-Lodge

Program 2022 / Talks

Angela Davis & Reni Eddo-Lodge

Heartland Talks
Torsdag d. 2. juni kl. 16.00

 

On abolition  

 

Oplev aktivist og forfatter Angela Davis og forfatter og journalist Reni Eddo-Lodge i samtalen ‘On abolition’ på dette års Heartland.  

 

Samtalen tager sit udgangspunkt i Angela Davis’ mangeårige arbejde med abolitionisme. Abolitionisme handlede oprindeligt om ophævelsen af slaveriet, men begrebet er også flittigt anvendt i diskussionen om værdien af fængslet som institution og med sin seneste bog “Abolition. Feminism. Now.” anlægger Davis abolitionisme på den feministiske agenda. Davis peger på, hvordan abolitionisme ikke blot er en strategi, der handler om at afskaffe de lovgivninger og strukturer, der indebærer undertrykkende funktioner, men faktisk rummer et genopbyggende potentiale, hvor man gentænker og dermed skaber meningsfuld forandring. Det er denne komplekse, men måske for vores samfund nødvendige tilgang Eddo-Lodge og Davis vil vende under deres samtale på Heartland.  

 

Angela Davis har siden slutningen af 1960’erne været kendt for sit arbejde mod undertrykkelse af forskellig art. Hun har været aktiv som studerende, forfatter, aktivist og professor og har haft emnerne race, fængselsinstitutionen, politi, køn og klasse som omdrejningspunkter i sit arbejde.  

 

Undertrykkelse er også noget Davis har personlig erfaring med, blandt andet da hun i 1969 blev fjernet fra sin stilling på UCLA grundet sin politiske aktivisme og sit medlemskab af Det Kommunistiske Parti. I 1970 blev hun tilmed placeret på FBI’s ‘Ten Most Wanted List’ på falske anklager og herefter fængslet i 18 måneder.

 
Reni Eddo-Lodge er en prisvindende forfatter, podcastvært og journalist. Hun er forfatteren bag bogen ‘’Why I’m No Longer Talking to White People About Race’’, som skabte historie ved at være den første bog af en sort britisk forfatter, der gik nummer et på de britiske bestsellerlister. 

 

Bogen sætter ord på, hvad race og diskriminationsproblemer reelt handler om: Fra det politiske formål bag strukturel racisme til bortredigeringen af sorte og brunes historie fra den fælles historie; fra privilegieblindhed til den uløselige forbindelse mellem klasse, race og etnicitet. Og Eddo-Lodge viser, hvorfor diskussionen ikke kun kan føres af dem, der ikke er berørt af racisme og diskrimination, men i høj grad også må komme fra de diskriminerede.  

Se også