Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Årets Future Talks-program

/news

Årets Future Talks-program

Vi har på Heartland skabt Future Talks for at sætte fokus på den fremtid, vi allerede lever i. Vi har i samarbejde med både Videnskab.dk og Videnskabsåret 2022 inviteret nogle af samtidens største forskere til at belyse emner, der har betydning for vores fælles fremtid – altid forankret i fakta og forskning.

 

I år er vi så heldige at få besøg af Birgitte Possing, Jeanette Varberg, Mogens Lykketoft, Steffen Gram, Anja C. Andersen, Mikkel Vedby Rasmussen, Thomas Bolander og Johanna Seibt. 

Jeanette Varberg & Birgitte Possing

Hvad kan fortidens kønsroller lære os om fremtiden?

 

Historiker Birgitte Possing og arkæolog Jeanette Varberg mødes på dette års Heartland til en samtale om, hvad fortidens kønsroller kan fortælle os om fremtiden. 

 

Ofte bliver vi klogest på fremtiden, når vi først kigger bagud. For det er først, når vi forstår fortidens strukturer, vi kan vi begynde at genkende de mønstre, som går igen eller måske endda bliver udfordret i fremtidens samfund. Kønsroller er ikke noget nyt, men de sidste årtier er de konventionelle kønsroller i stadig stigende grad sat under debat. Kan det betyde, at vi går et mere diverst kønsrollemønster i møde i fremtiden? Det og meget mere vil Jeanette Varberg og Birgitte Possing diskutere som en del af Heartlands Future Talks-program.

Mogens Lykketoft og Steffen Gram

Hvordan ser fremtidens trusselsbillede ud? 

 

Mogens Lykketoft og Steffen Gram vil som en del af Heartlands Future Talks-program diskutere, hvordan fremtidens trusselsbillede kommer til at se ud.

 

Verden, som vi kender den er i en skrøbelig tilstand. Efter i flere år at have levet i skyggen af ​​corona-pandemien, står vi nu over for krig i Europa. Klimaforandringerne raser, og kompleksiteten af ​​internationale forhold er næsten umulige at begribe. Derfor har vi inviteret to af Danmarks mest kompetente analytikere til at dele deres perspektiver på, hvilke fremtidige trusler, vi kan forvente.

Anja C. Andersen & Mikkel Vedby Rasmussen

Om tilfældets magi

 

Lyt med, når professorerne Anja C. Andersen og Mikkel Vedby Rasmussen diskuterer, hvorfor lykketræf og pludselige indfald baner vejen for en stadig større forståelse af naturens hemmeligheder og menneskets bevidsthed og bevæggrunde.
Hør eksempler på hvordan grundforskning bliver til, når tilsyneladende tilfældigt opdagede indsigter bliver til afgørende innovation i en nørdet og begejstret samtale om, hvorfor hverken natur- eller samfundsvidenskaberne kan udvikle sig uden, at vi bruger både tid og ressourcer på at jage det udefinerbare magiske. 

Thomas Bolander & Johanna Seibt

Kan en robot være en god partner, ven eller socialrådgiver?

 

På Future Talks stiller to af Danmarks førende eksperter indenfor robotvidenskab og robotfilosofi skarpt på, hvordan vi bygger de rette robotter til fremtiden. Professorerne Johanna Seibt og Thomas Bolander vil sammen undersøge spørgsmål som, ‘hvordan bygger vi sociale robotter, der interagerer med mennesker på en måde, der ikke går på kompromis med vores værdier?’ og ‘hvordan sikrer vi, at robotter og kunstig intelligens arbejder til menneskehedens bedste?