/mid-SEPT./– mid-DEC./ 2024

Design uden navn-36
Raveonettes1200x450
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ: DJ T.O.M.

/The Raveonettes

/koncert

/Support /talk med Julia Lahme og Ann Lind Andersen

/23. NOV.

Oplev The Raveonettes live i en eksklusiv, intim og sjælden duo konstellation. Sharin Foo og Sune Rose Wagner vil spille deres musik i en mere akustisk, organisk og afklædt form, og repertoiret bliver plukket frit fra alle deres perioder. Aftenen starter med en talk med Julia Lahme og Ann Lind Andersen.

/

Foreløbigt program*
17:00 /dørene åbner
18:00 /talk med Julia Lahme og Ann Lind Andersen
20:00 /koncert med The Raveonettes
23.00 /tak for i aften

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

/

The Raveonettes bliver betegnet som en af de største rockbegivenheder i nyere dansk historie, og har som et af de få danske bands en karriere der rækker langt ud over danmarks grænser.

Sune Rose Wagner (guitar og vokal) og Sharin Foo (bas, guitar og vokal) hentede i sin tid inspiration fra 1950’ernes amerikanske rock’n’roll, 60ernes pige grupper og surf guitaren fra Californien. Tilbage i 00erne var de en del af den nye garage rock bevægelse der talte bands som The Strokes, The Hives og The White Stripes. Deres unikke bidrag var især Wagner og Foos ‘vocal candy’: de sødmefulde dreng/pige harmonier der stod i stærk kontrast til et eksplosivt og dissonant lyd univers.
The Raveonettes har siden været inspirationskilde for en lang række bands, og var ifølge NME med til at udløse den amerikanske pop renaissance der fandt sted i 10erne med bands som Best Coast, The Drums og Dum Dum Girls der fandt inspiration i Raveonettes’ klassiske pop sensibilitet.

Support
/talk med Julia Lahme og Ann Lind Andersen

Julia Lahme er trendforsker, forfatter og etnolog og har gjort det til sin levevej at undersøge danskernes forhold til det meste. Sideløbende har hun udgivet en lang række bøger, senest ’En Bog om Kærlighed’, som med udgangspunkt i egne fortællinger undersøger hvor kærligheden findes, og om kærligheden er genvejen til alt det gode.

I denne talk taler hun med sin kollega fra ’Lind og Lahme Bogklub’, Ann Lind Andersen om, hvordan det kan være, at de fleste ved mere om, hvordan deres lån eller kaffemaskiner hænger sammen, end lige præcis det, vi alle (tror) vi ved, er udgangspunktet for lykke. Foruden at være bogklub-indehaver er Ann Lind Andersen tv-vært, filmanmelder, foredragsholder og indehaver af What2Watch.
FoodTegnebræt 6 kopi

/MAD & DRIKKE 
/POPL BURGER ELLER HIJA DE SANCHEZ

Ingen behøver at gå hverken sultne eller tørstige fra arrangementerne. Mad og drikkeprogrammet, nu hvor noma selv er i Japan, varetages af nogle af de beslægtede restauranter. 

Til at stå for de kulinariske oplevelser vil man kunne møde skiftevis Hija de Sanchez og POPL Burger ved ankomst til begivenheden. Der vil også være være mulighed for at opleve Noma Projects. 

Dertil et særligt drikkevareudvalg af venlige vine, udsøgt øl, kaffe, te, kombucha, juice og vand. 

Mad og drikkeprogrammet varierer alt efter arrangement og tilkøbes. 

web_K6H1071net

/LYDEN/af/
HEARTLAND at NOMA

Musikken er altid tilstede i hjertet af Heartland. Udvalgte DJ’s varetager lydbilledet før og efter de forskellige arrangementer. Både som stemningsskabende iscenesættelse af hvert enkelt arrangement, men også som et akkompagnement til et glas i baren sidst på aftenen.

DJ T.O.M. er en stormester på den danske DJ scene, både som en drivende del af den danske DJ elite på natklubber i ind og udland i mere end 20 år, men også som producerende kunstner under navnet TOM and His Computer. 

Thomas Bertelsen som han borgerligt hedder, har både remixet, spillet samme med og turneret med bl.a. Trentemøller og er ligeledes den ene halvdel af Lulu Rouge som mange vil genkende fra diverse pladeudgivelser og compilations over årene. På HEARTLAND at NOMA er det mere hans ambiente toner vi stifter bekendtskab med, hvor eksotiske lyde fra orienten blander sig med elektroniske og rockede soniske grænseflader i mellem drøm og virkelighed.

MartinBrandtEventpage_small

/ARTISTS/in/RESIDENCE
/MARTIN BRANDT HANSEN, JESSIE KLEEMANN & JARA VON LÜPKE

Martin Brandt Hansen (f. 1990, Grønland) arbejder primært med skulptur og installation. Hans visuelle sprog er præget af hans grønlandske oprindelse og vidner om en interesse for Inuit mytologi og for den traditionelle tupilaq figur. Hans store, stedsspecifikke værk til Heartland at noma spiller også på Brandt Hansens samtidige kunstneriske undersøgelser af hvordan både mytologisk indhold og ikonografi transformeres i mødet med vestlig populærkultur.

Også Jessie Kleemanns (f.1959, Grønland) kunstneriske praksis har rødder i Grønland. I sin kunst tager hun ofte afsæt i barndomserindringer fra hendes opvækst der, men forskyder fortællingen og erindringen i henhold til den nye klimatiske situation.

Jara von Lüpkes (f. 1989, Tyskland) praksis undersøger objekters koreografiske potentiale, ofte i skulpturer, der kan indtages. Til Heartland at noma har hun skabt en stedsspecifik installation af brød, der er bagt i former, som kunstneren har støbt af sit eget og nære relationers ansigter.

/Program

/talk med Thomas Frank, Johan Lange og Casper Stylsvig

/support /talk Tina Müller og Amalie Bremer /koncert med The Jürgen Clubs

Talk
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ: Jonas Visti

/koncert/solo

/support /talk med Fine Gråbøl

Concert
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ: Enterthevoigt

/koncert/solo

/Support /talk med Jenny Rosander aka. Lydmor

Concert
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJs: Lydmor & Jonas Hz
Manage my cookies