/mid-SEPT./– mid-DEC./ 2024

Design uden navn-36
HeartlandNoma_WebNewsletter_1200x450_FlyvendeTallerkenSamlet
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ: Wille

/Er der liv i rummet?

/værterne fra 'Flyvende tallerken' Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen i samtale med Søren Sørensen og Vincent F. Hendricks

/support /koncert med Emilie Schiøtt

/17. nov.

Oplev journalist og forfatter Frederik Dirks Gottlieb og professor i astrofysik Anja C. Andersen fra DR’s succespodcast ’Flyvende Tallerken’. Sammen med tidligere jagerpilot, Søren Sørensen, og professor i filosofi og rum-nørd, Vincent F. Hendricks, diskuterer de alt fra det amerikanske forsvars overraskende holdning til ufoer til implikationerne af et potentielt møde med en ny civilisation

/

Foreløbigt program*
17:00 /dørene åbner
18:00 /koncert med Emilie Schiøtt
20:00 /talk med Frederik Dirks Gottlieb, Anja C. Andersen, Søren Sørensen og Vincent F. Hendricks
22.00 /tak for i dag

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

/


Kom og oplev journalist og forfatter Frederik Dirks Gottlieb og professor i astrofysik Anja C. Andersen fra DR’s succespodcast ’Flyvende Tallerken’. Fra stort set alle tænkelige vinkler har de i fem sæsoner gransket spørgsmålet, om hvorvidt vi er alene i universet – og i denne unikke talk deler de ud af deres opdagelser.

Sammen med tidligere jagerpilot, Søren Sørensen, og professor i filosofi og rum-nørd, Vincent F. Hendricks, diskuterer de alt fra det amerikanske forsvars overraskende holdning til ufoer til implikationerne af et potentielt møde med en ny civilisation. Hvad ville det gøre ved os mennesker, hvis vi én gang for alle fik bekræftet, at vi ikke er alene? Hvordan skulle vi kommunikere med de fremmede væsener? Hvordan ville de se ud, og hvad ville det betyde for vores strategi. Og kan vi overhovedet samarbejde her på jorden, hvis vi stod over for en ny fælles fjende? Og hvad med de mytiske Pentagon ufo-videoer? De seneste år har en strøm af topgun-piloter stået frem med vilde ufo-indberetninger, og herhjemme har Søren Sørensen, Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb talt med et hav af piloter med historier så vilde, at man knap vil tro sine egne ører.


Support
/koncert med Emilie Schiøtt

Emilie Schiøtt har med sine to første albums fået sit internationale gennembrud med over 1 million månedlige lyttere på Spotify og næsten 6 millioner månedlige streams over hele verden.

Musikken er sofistikeret, med en lækker lyd, og spænder over flere genrer som jazz, bossa nova, blues og country. Emilies stemme er dragende, sprød og varm.
FoodTegnebræt 6 kopi

/MAD & DRIKKE 
/POPL BURGER ELLER HIJA DE SANCHEZ

Ingen behøver at gå hverken sultne eller tørstige fra arrangementerne. Mad og drikkeprogrammet, nu hvor noma selv er i Japan, varetages af nogle af de beslægtede restauranter. 

Til at stå for de kulinariske oplevelser vil man kunne møde skiftevis Hija de Sanchez og POPL Burger ved ankomst til begivenheden. Der vil også være være mulighed for at opleve Noma Projects. 

Dertil et særligt drikkevareudvalg af venlige vine, udsøgt øl, kaffe, te, kombucha, juice og vand. 

Mad og drikkeprogrammet varierer alt efter arrangement og tilkøbes. 

Wille 0871

/LYDEN/af/
HEARTLAND at NOMA

Musikken er altid tilstede i hjertet af Heartland. Udvalgte DJ’s varetager lydbilledet før og efter de forskellige arrangementer. Både som stemningsskabende iscenesættelse af hvert enkelt arrangement, men også som et akkompagnement til et glas i baren sidst på aftenen.

I krydsfeltet mellem det solrige, glade, mørke og trippede finder man københavnske William ‘Wille‘ Winding. Den mangeårige DJ og producers lyd er et tæppe af tilsyneladende forskellige musikalske forbindelser som Italo, 90’ernes Prog House og Balearic Disco, drevet af et selverklæret mantra om “aldrig at tvivle på sig selv”. Hold øje med hans debut-LP Shoreline Orbs, som udkom den 3. oktober via Music For Dreams.

MartinBrandtEventpage_small

/ARTISTS/in/RESIDENCE
/MARTIN BRANDT HANSEN, JESSIE KLEEMANN & JARA VON LÜPKE

Martin Brandt Hansen (f. 1990, Grønland) arbejder primært med skulptur og installation. Hans visuelle sprog er præget af hans grønlandske oprindelse og vidner om en interesse for Inuit mytologi og for den traditionelle tupilaq figur. Hans store, stedsspecifikke værk til Heartland at noma spiller også på Brandt Hansens samtidige kunstneriske undersøgelser af hvordan både mytologisk indhold og ikonografi transformeres i mødet med vestlig populærkultur.

Også Jessie Kleemanns (f.1959, Grønland) kunstneriske praksis har rødder i Grønland. I sin kunst tager hun ofte afsæt i barndomserindringer fra hendes opvækst der, men forskyder fortællingen og erindringen i henhold til den nye klimatiske situation.

Jara von Lüpkes (f. 1989, Tyskland) praksis undersøger objekters koreografiske potentiale, ofte i skulpturer, der kan indtages. Til Heartland at noma har hun skabt en stedsspecifik installation af brød, der er bagt i former, som kunstneren har støbt af sit eget og nære relationers ansigter.

/Program

It seems we can’t find what you’re looking for.