/mid-SEPT./– mid-DEC./ 2024

Design uden navn-36
HeartlandNoma_LN_Web_NovoNovoNovo
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ: DJ Wille

/Ind i kvantemekanikkens maskinrum

/Morten Kjærgaard og Peter Lodahl i samtale med Morten Busch 

/support /koncert med DEEJADE

/3. dec.

Oplev de to professorer i kvantefysik, Morten Kjærgaard og Peter Lodahl, dykke ned i kvantefysikkens forunderlige verden og undersøge, hvad det vil sige at være ‘kvante-mekaniker’.


Foreløbigt program*
17:00 /dørene åbner
17:30 /support /koncert med DEEJADE
20:00 /Morten Kjærgaard og Peter Lodahl i samtale med Morten Busch 
22.00 /tak for i dag

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

/

Vi bliver inviteret med ind i maskinrummet, hvor de udforsker, hvordan universets mindste byggesten – kvantepartikler som elektroner, lyspartikler, ioner m.v. – kan omdannes til revolutionerende teknologier, der bryder med klassiske fysiske love. Vi får forklaret, hvordan disse kvantepartikler kan bruges til at udvikle fremtidens computere, som vil ændre vores verden radikalt.

Deltag i denne fascinerende samtale og få et unikt indblik i, hvordan kvanteteknologi ikke blot former fremtiden, men allerede er ved at revolutionere den verden, vi kender i dag.
Oplev, hvordan Danmark står i centrum af denne globale udvikling, drevet af en arv fra Niels Bohr og en ny generation af kvante-mekanikere, der skaber teknologi, der vil ændre alt. Morten Busch, chefredaktør på videnskabssitet ScienceNews, vil tage jer med på en rejse ind i kvantefysikkens kosmiske landskab, hvor videnskabens grænser udfordres, og nye horisonter åbner sig i en verden, der er lige så forunderlig som ufattelig.

Denne talk er arrangeret i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.


Support
/koncert med DEEJADE

Bag projektet DEEJADE finder du 23 årige Freja, en spirende dansk artist med en unik lyd, der bliver beskrevet “som maksimalistisk-pop”. Grænsende til det hyper-poppede kombineres inderlige vokalarrangementer, tung bas og adrenalin-synths i et stort atmosfærisk og kompromisløst lydbillede. En drømmende og næsten kosmisk atmosfære danner rammerne om hendes nærværende vokal og giver sangene hver deres særlige intense og intime udtryk.
FoodTegnebræt 6 kopi

/MAD & DRIKKE 
/POPL BURGER ELLER HIJA DE SANCHEZ

Ingen behøver at gå hverken sultne eller tørstige fra arrangementerne. Mad og drikkeprogrammet, nu hvor noma selv er i Japan, varetages af nogle af de beslægtede restauranter. 

Til at stå for de kulinariske oplevelser vil man kunne møde skiftevis Hija de Sanchez og POPL Burger ved ankomst til begivenheden. Der vil også være være mulighed for at opleve Noma Projects. 

Dertil et særligt drikkevareudvalg af venlige vine, udsøgt øl, kaffe, te, kombucha, juice og vand. 

Mad og drikkeprogrammet varierer alt efter arrangement og tilkøbes. 

Wille 0871

LYDEN/af/ 
/HEARTLAND at NOMA

Musikken er altid tilstede i hjertet af Heartland. Udvalgte DJ’s varetager lydbilledet før og efter de forskellige arrangementer. Både som stemningsskabende iscenesættelse af hvert enkelt arrangement, men også som et akkompagnement til et glas i baren sidst på aftenen.

I krydsfeltet mellem det solrige, glade, mørke og trippede finder man københavnske William ‘Wille‘ Winding. Den mangeårige DJ og producers lyd er et tæppe af tilsyneladende forskellige musikalske forbindelser som Italo, 90’ernes Prog House og Balearic Disco, drevet af et selverklæret mantra om “aldrig at tvivle på sig selv”. Hold øje med hans debut-LP Shoreline Orbs, som udkom den 3. oktober via Music For Dreams.

MartinBrandtEventpage_small

/ARTISTS/in/RESIDENCE
/MARTIN BRANDT HANSEN, JESSIE KLEEMANN & JARA VON LÜPKE

Martin Brandt Hansen (f. 1990, Grønland) arbejder primært med skulptur og installation. Hans visuelle sprog er præget af hans grønlandske oprindelse og vidner om en interesse for Inuit mytologi og for den traditionelle tupilaq figur. Hans store, stedsspecifikke værk til Heartland at noma spiller også på Brandt Hansens samtidige kunstneriske undersøgelser af hvordan både mytologisk indhold og ikonografi transformeres i mødet med vestlig populærkultur.

Også Jessie Kleemanns (f.1959, Grønland) kunstneriske praksis har rødder i Grønland. I sin kunst tager hun ofte afsæt i barndomserindringer fra hendes opvækst der, men forskyder fortællingen og erindringen i henhold til den nye klimatiske situation.

Jara von Lüpkes (f. 1989, Tyskland) praksis undersøger objekters koreografiske potentiale, ofte i skulpturer, der kan indtages. Til Heartland at noma har hun skabt en stedsspecifik installation af brød, der er bagt i former, som kunstneren har støbt af sit eget og nære relationers ansigter.

/Program

It seems we can’t find what you’re looking for.