/mid-SEPT./– mid-DEC./ 2024

Design uden navn-36
HeartlandNoma_WebNewsletter_1200x450_MarieKey
Popl, Hija de Sanchez,
noma projects
Resident DJ (tbc)

/Marie Key

/koncert/solo

/support /talk med Barbara Gjerluff Nyholm

/09. nov.

Oplev Marie Key solo i de magiske rammer på noma. Aftenen starter med en talk med Barbara Gjerluff Nyholm der netop er udkommet med hendes debutroman ’Små forventninger’.

/

Foreløbigt program*
17:00 /dørene åbner
18:00 /talk med Barbara Gjerluff Nyholm
20:00 /koncert med Marie Key
23.00 /tak for i aften

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

/

Marie Key. Født 1979. Bor og arbejder i København.

Siden gennembruddet i 2005 med landeplager som ‘Uden Forsvar’ og ‘Uopnåelig’ har Marie Keys koncerter udviklet sig til helt unikke oplevelser på grund af sangerindens imponerende evne til at fortælle rørende og skæve anekdoter mellem numrene. I april udkom hendes niende album ‘På vej hjem’, som består af ni sange, og er skabt i tæt samarbejde med bassisten Jonathan Bremer.

Denne aften spiller hun både numre fra det nye album og det snart 20 år gamle bagkatalog, og vi kan nærmest ikke forestille os en smukkere ramme end noma til Marie Keys intime historiefortælling.

/

Support
/talk med Barbara Gjerluff Nyholm. Født 1993 i København.

Barbara Gjerluff Nyholm er født ind i en familie af kunstnere, og har selv arbejdet som radiovært og tilrettelægger – bl.a. podcastene ’Knaldromaner’ og ’Knaldperler’ hos DR. Derudover har hun læst på manuskriptskolen for børnefiktion.

22. oktober udkom hendes debutroman, ’Små forventninger’, som er en skramlet og upoleret romantisk komedie om at være 29 år og være faret vild i datingjunglen – om musik og drømme og om at famle efter sig selv, når man konstant bliver blændet af de facader, omverdenen sætter op.
FoodTegnebræt 6 kopi

/MAD & DRIKKE 
/POPL BURGER ELLER HIJA DE SANCHEZ

Ingen behøver at gå hverken sultne eller tørstige fra arrangementerne. Mad og drikkeprogrammet, nu hvor noma selv er i Japan, varetages af nogle af de beslægtede restauranter. 

Til at stå for de kulinariske oplevelser vil man kunne møde skiftevis Hija de Sanchez og POPL Burger ved ankomst til begivenheden. Der vil også være være mulighed for at opleve Noma Projects. 

Dertil et særligt drikkevareudvalg af venlige vine, udsøgt øl, kaffe, te, kombucha, juice og vand. 

Mad og drikkeprogrammet varierer alt efter arrangement og tilkøbes. 

MartinBrandtEventpage_small

/ARTISTS/in/RESIDENCE
/MARTIN BRANDT HANSEN, JESSIE KLEEMANN & JARA VON LÜPKE

Martin Brandt Hansen (f. 1990, Grønland) arbejder primært med skulptur og installation. Hans visuelle sprog er præget af hans grønlandske oprindelse og vidner om en interesse for Inuit mytologi og for den traditionelle tupilaq figur. Hans store, stedsspecifikke værk til Heartland at noma spiller også på Brandt Hansens samtidige kunstneriske undersøgelser af hvordan både mytologisk indhold og ikonografi transformeres i mødet med vestlig populærkultur.

Også Jessie Kleemanns (f.1959, Grønland) kunstneriske praksis har rødder i Grønland. I sin kunst tager hun ofte afsæt i barndomserindringer fra hendes opvækst der, men forskyder fortællingen og erindringen i henhold til den nye klimatiske situation.

Jara von Lüpkes (f. 1989, Tyskland) praksis undersøger objekters koreografiske potentiale, ofte i skulpturer, der kan indtages. Til Heartland at noma har hun skabt en stedsspecifik installation af brød, der er bagt i former, som kunstneren har støbt af sit eget og nære relationers ansigter.

/Program

It seems we can’t find what you’re looking for.