
Program 2022 / Music
Bbybites
Diorama stage
Lørdag d. 4. juni kl. 16.00
Poet og sanger Bbybites har i 2021 sparket døren ind til den danske pop-scene med singlen ”bby”, der i en fart blev både ”P3’s Uundgåelige” og ”Ugens Voice Choice” på The Voice.
Bbybites er med sine fængende tekster trådt ind i klubben af kvinder, der siger fra og kæmper imod at blive fastholdt i gamle mønstre. Det høres tydeligt i hendes single ”Pleazer”, hvor hun fortæller, hvad det vil sige at være kvinde i midt 20’erne – om altid at være i identitetskrise, men at kernen af hvem man er, altid er den samme.
Fans og anmeldere er ikke blot blevet væltet bagover af hendes tekster, men i lige så høj grad af hendes energiske liveshows. Blandt andet gav musikmagasinet Bands of Tomorrow 4 ud af 5 stjerner for hendes optræden på spillestedet Lille Vega. Så vi har noget at glæde os til, når hun indtager scenen på Heartland.

Udforsk Bbybites’ musikalske univers
↓
Se også