
Program 2022 / Music
Brimheim
Diorama stage
Fredag d. 3. juni kl. 21.15
Dansk-færøske Brimheim tager sit smukke gothpop-univers med til Heartland.
Briheim har en evne til at få tiden til at stå stille, når bedrøvet guitar spiller sammen med hendes dybe, inderlige stemme i en blanding af rocket mystik og enkle melodier, og i sine ængstelige tekster formår hun at kombinere forvirring og sårbarhed med både humor og håb.
Det er således ikke uden grund, at hun blev “Ugens Uundgåelige” på P3 og kom på top-track listen hos Soundvenue, da hun udgav sin single ”Excusite Bliss” i 2020.
Hun høstede ligeledes stor ros fra adskillige danske medier og dagblade, da hun udgav sin debut-EP ”Myself Misspelled” i efteråret 2020, og blev nomineret til awardshowet Steppeulven i kategorien ”Årets håb”.

Udforsk Brimheims musikalske univers
↓
Se også