Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Campingansvarlig

Job /

Campingansvarlig

Om stillingen

Vi sørger en ny ansvarlig for vores campingplads, der arbejder selvstændigt, effektivt og drømmer om at gøre en mark på Egeskov til den hyggeligste campingplads. Din opgave vil være at udvikle og køre vores campingdel; fra planlægning til afvikling og nedpakning. Erfaring er en fordel, men ikke et krav.

 

Din indstilling er vigtigere end hvor mange campingpladser du har afviklet. Hvis du er arbejdsom, nysgerrig og går professionelt til opgaven, kommer du langt. Du er positiv, har praktisk erfaring og generelt hænderne skruet godt på.

Arbejdstid og -sted

Der er tale om ca. 8-10 ugers fuldtidsarbejde fordelt over hele perioden. Vi er meget fleksible med placering af arbejdstid – du skal dog forvente at være på Egeskov i omkring 3 uger i forbindelse med festivalen. Det er derfor en fordel hvis du kan kombinere jobbet med andre ting.

 

Hvad angår arbejdssted, indgåes en aftale. Møder afholdes primært i København og på Fyn, men vi benytter os også meget af Teams/Zoom. Vi forventer af du deltager i ugentlige update-møder med resten af organisationen.

Dine arbejdsopgaver

+ Udvikling af nye boformer, campingkoncepter og områder på pladsen

+ Booking og håndtering af alle slags boformer

+ Samarbejde med Ticketmaster og vores kommunikationsafdeling vedr. salg og håndtering af boformer

+ Indretning af campingområdet i samarbejde med F&B, Site, Sikkerhed og Hotel Heartland

+ Koordinering med aktiveringer og lignende tiltag, der er placeret på området

+ Ansvarlig for planlægning, opbygning, afvikling og nedpakning af campingområdet i samarbejde med vores site-afdeling

+ Praktisk sitearbejde (truckcertifikat er en stor fordel, men ikke et krav)

+ Håndtering af og tæt samarbejde med vores frivillige og foreninger på camping

+ Drift af campingkontoret og pladsen (inkl. renovation) under afvikling

+ Budgetstyring og evaluering

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og dit CV til tinejespersen@heartlandfestival.dk. Vi holder samtaler løbende, men stillingen ønskes besat hurtigst muligt, senest den 1. november 2021.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte Tine Jespersen på tinejespersen@heartlandfestival.dk

 

Heartland anser diviersitet som en stor styrke og vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at sende sin ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.