Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Chef’s Table med Mikkel Karstad og Xanthe Gladstone

Program 2022 / Food

Chef’s Table med Mikkel Karstad og Xanthe Gladstone

Restaurant
Torsdag d. 2. juni kl. 13.00 og 18.00
Fredag d. 3. juni kl. 13.00 og 18.00

 

Heartland har tidligere været beriget af kok, madstylist og forfatter Mikkel Karstads kreative, grønne gastronomi. Karstad, der bl.a. har mange års samarbejde med Claus Meyer i bagagen, har i år inviteret den walisiske kok og grøntavler Xanthe Gladstone til at gå med ham i det 100 procent grønne køkken. Sammen vil de tilberede og sammensætte fynske sæsonvarer for gæster, der er parate til nye kulinariske oplevelser med grøntsager, bær og vilde urter.

 

Xanthe Gladstone er direktør for Food & Food Sustainability på Glen Dye i Skotland, hvor hun også dyrker grøntsager, samt madfestivalen The Good Life Experience i North Wales. Gladstone brænder for bæredygtig, ansvarlig mad, og via sin madlavning forsøger hun at demonstrere den positive indflydelse, vores forhold til mad og råvarer kan have på vores eget helbred og planetens sundhed.

 

Med sig har Mikkel Karstad også sin kone og deres fire børn til at hjælpe med stemning og servering ved langbordet i det skønne hjørne af slotshaven. Familien Karstad og Gladstone byder til langbordsmiddag fire gange med 30 pladser ved hver seating. De grønne delemiddage vil blive serveret i slottets Hvilehave. Middagen er inklusiv drikkevarer – vin, most eller Mikkels egen hjemmelavede saft.

 

OBS! Husk, at det ikke er muligt at deltage I Chef’s Table uden billet til festivalen. Festivalbilletten skal købes separat.

 

Alle henvendelser vedr. Chef’s Table bedes sendes til info@heartlandfestival.dk

Se også