Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

De sidste kunstnere til årets musikprogram

/news

Musikprogrammet fuldendes med 10 nye navne

I dag fuldender vi musikprogrammet for Heartland 2022 med 10 nye navne. De nyeste tilføjelser er Kashmir, Jada, Anne Linnet, HUGORM, Lisa Ekdahl, Phlake, Psyched Up Janis, The Raveonettes, Ginne Marker og Hearty Har.

 

Med Egeskov Slot som bagtæppe vil man på Heartland igen, efter to år uden festival, kunne opleve et stærkt og varieret musikprogram. Her vil både store danske såvel som internationale musiknavne gæste Heartlands tre forskellige musikscener Greenfield, Highland og Diorama.

Kashmir

 

Kashmir blev dannet på Kastanievej Efterskole af Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau i 1991 og har lige siden haft en kæmpe indflydelse på den dansk musikscene. I 2001 sluttede Henrik Lindstrand sig til bandet. 

 

I 1994 udkom deres debutalbum “Travelogue”, som var præget af både psykedelisk rock og grunge. Deres lyd har senere udviklet sig til at være mere nedtonet og drømmende. Siden debuten har de udgivet 6 yderligere albums, har stået bag klassikere som “Rocket Brothers”, “Mom in Love, Daddy in Space” og “Splittet til Atomer” og har desuden haft David Bowie og Lou Reed som gæster på albummet ”No Balance Palace”.  

Jada

 

På ganske kort tid er Jada blevet en af de mest lovende artister på den danske musikscene, hvor hun med sit personlige, ærlige og modige univers har taget både fans og anmeldere med storm.

 

Jada er ikke blot blevet en stort musikalsk talent, men er i lige så høj grad blevet et kæmpe forbillede for en hel generation. Her er især unge piger gået i Jadas fodspor med hendes kropspositivistiske levevis og modige selv.

Anne Linnet

 

Anne Linnet har været en af de mest betydningsfulde musikere på den danske musikscene siden 1970’erne og i år gæster hun Heartland.

 

Hun er kendt for sine ærlige og stærke tekster og hendes lyst til at eksperimentere med musikgenrer. 

HUGORM

 

Vi er glade for at byde trioen HUGORM velkommen til dette års musikprogram på Heartland! Bag HUGORM står Simon Kvamm, Árni Bergmann Jóhannsson og Morten Gorm. HUGORM begyndte som et lystdrevet producer-projekt i en garage i Klitmøller for fire år siden.

 

I januar 2020 kom første EP, “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”, der officielt sparkede det musikalske projekt i gang med seks numre, der fyrede indestængte følelser ud for fuld udblæsning.

Lisa Ekdahl

 

Den svenske sangerinde Lisa Ekdahl er tilføjet til dette års musikprogram. Siden hun brød frem i 1994 har Lisa Ekdahl taget alverdens lande med storm.

 

Hendes laid-back, skrøbelige og sensitive stil har både blæst fans og anmeldere bagover – og gør det stadig den dag I dag.

Phlake

 

Phlake slog igennem med at væld med hits så som ‘’Pregnant’’ og ‘’Angel Zoo’’ fra debutalbummet ‘’Slush Hours’’. Albummet høstede desuden hele 5 priser ved DMA i 2016, herunder Årets Album. Siden har de ikke været til at stoppe. De var de mest spillede på P3 i både 2016 og 2017 og singlen ‘’The Rascal’’ var det mest spillede nummer i dansk radio i 2018.

 

Phlake er særligt anerkendt for at være fænomenale live performers, hvor de blandt andet har sat publikumsrekord på Roskilde Festivals upcoming scene i 2016. Vi glæder os helt enormt til at opleve dem på Heartland.  

Psyched up Janis

 

Sune Rose Wagner og Jakob Jørgenen startede i 1989 bandet Western Front, men tilføjelsen Martin Bjerregaard som trommeslager, blev EP’en ‘’I Died In My Teens’’ startskuddet på Psyched Up Janis.

 

Psyched Up Janis’ lyd er en blanding af punk rock og 90’er grunge. De har lavet musik i både England og USA, og har blandet andet optaget albummet ‘’Beats Me’’ i de legendariske Abbey Road-studier.

The Raveonettes

 

Den ikoniske rock’n’roll duo The Raveonettes indtager scenen på Heartland.

 

The Raveonettes blev stiftet tilbage i 2001, og udgøres af de to danskere Sune Rose Wagner og Sharin Foo. De udgav deres første album “Chain Gang of Love” i 2003, og har udgivet syv album siden. Duoen er krediteret for at have haft en særlig indflydelse på genoplivningen af musikgenren Garage Rock. Deres lyd er kendetegnet ved vokalharmonier kombineret med hårde elektriske guitarlyde. The Raveonettes’ sange kombinerer enkeltheden af rocken fra 50’erne og 60’erne med intens elektronisk instrumentering, pumpende beats og mørkt lyrisk indhold.

Ginne Marker

 

Med smukke og originale sange, fremragende guitarspil og sin rørende stemme optræder Ginne Marker på dette års Heartland.

 

Ginne Marker har på kort tid formået at gøre sig bemærket i det musiklandskab og i 2020 modtog hun Carl-priserne Årets Talent og Årets Jazzkomponist for sit debutalbum ‘’For Seasons to Come’’. Hendes første tour, der fulgte op på debutalbummet, blev udsolgt over alt og af musikmagasinet Gaffa blev hun kaldt ‘nutidens guitargud’.

Hearty Har

 

Heartland får i år besøg af det californiske band Hearty Har. Bandet er anført af brødrene Shane og Tyler Fogerty på guitar og vokal. Hearty Har er kendte for deres hæsblæsende live shows, hvor de kombinerer psykedelisk rock med klassisk garage rock.  


Selvom bandet har været sammen det sidste årti, kom de først med deres debutalbum ‘’Radio Astro’’ i 2021, og albummet bærer tydeligt frugten af at Shane og Tyler har levet hele deres liv i musikken.