
Program 2022 / Talks
Det bliver mellem os
Performed Talks på Diorama
Fredag d. 3. kl. 12.00
Malou Tüxen & Tanja Thulau
Det bliver mellem os er en duo bestående af Marie Louise Tüxen og Tanja Thulau. I det tidlige 2021 mødte forfatter, Marie Louise Tüxen, Tanja Thulau, hvis stemme hun kendte fra det elektroniske nuller-popband, Luke, og kort herefter dannede de to kvinder duoen Det bliver mellem os, som skriver og synger poetiske sange på dansk.
På Diorama scenen vil de opføre en miniature-koncert med oplæsning (fremfor almindelig tale) mellem numrene. Digte fra Tüxens nyudgivne samling Den sidste spiral er blevet omskrevet til ok iørefaldende sange og desuden tilsat pianomanden Allin Bangs ekvilibristiske kompositioner. Lyden er lys, ofte melankolsk, og så med dryp af en cabaretsk jazz-vibe. Digtsangene kredser om kvindekroppens forfald og skønhed og frygten for at blive usynlig og til sidst dø.
Se også