Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Gardena

Partnere /

Gardena

I år er vi stolte af at samarbejde med GARDENA, som vil levere bæredygtige vandingssystemer til dette års Tasteland område på Heartland. GARDENA har i knap 60 år udviklet kvalitetsprodukter til have og byliv. Deres haveredskaber er udviklet til at holde i mange år – faktisk giver de op til 40 års garanti på dem. Det gør de, fordi de vil passe på ressourcerne i en verden, der er præget af brug-og-smid-ud. Derfor har de udviklet intelligente, solcelledrevne vandingssystemer, der kun vander, når det er nødvendigt og på den måde sparer man helt op til 70% på vandforbruget i en have. Og ikke nok med det: Med den rette vanding sørger de også for, at de planter, vi dyrker, får de bedst mulige levevilkår.

 

I samarbejde med Nyborg Destilleri vil GARDENA opbygge en økologisk køkkenhavebar, hvor I blandt andet kan nyde økologiske fynske cocktails og whisky on the rocks. GARDENA har sammen med TagTomat designet rammerne for et stemningsfyldt haverum. I disse rammer fortolker Yen fra Abildgården den fynske køkkenhave. En spiselig, æstetisk og velduftende havesymfoni vil i samspil med smagene fra den karakterfyldte gin give vores gæster en sanselig oplevelse i smukke og inspirerende omgivelser. I haven kan du lade dig inspirere af, hvordan Yen sammensætter bede med planter, der alle kan trives her i hele Danmarks frugthave, og som giver plads til både det spiselige, det nektarholdige og et par sanselige overraskelser.

 

Læs mere om deres bæredygtige løsninger: gardena.dk