
Podcast /
Heartland Podcast: Minik Rosing & Kaspar Colling Nielsen

I Heartland Festivalens Future Talks-telt mødtes den grønlandske geolog Minik Rosing og den danske forfatter Kaspar Colling Nielsen under Heartland 2019 til en snak om klodens og menneskets fremtid.
Heartlands Future Talks er skabt for at invitere videnskabsfolk ind i centrum af den offentlige samtale og inspirere os alle til at interessere os for fremtiden. I denne samtale diskuterer de to deltagere om, hvordan fremtiden ser ud i en verden, hvor klimaet skaber udfordringer og forandringer for vores kultur og natur. Europa kan måske se sig fri for de største klimakatastrofer, men hvordan skal vi forholde os i en verden, hvor de i forvejen udsatte, bliver klimaforandringernes største ofre. Klimaets forandring, og de konsekvenser det medfører, har potentialet til at ændre os som individer og forandre den måde, vi tænker og forstår humanisme.
Minik Rosing er professor i geologi ved Nationalhistorisk Museum og har modtaget adskillelige hæderspriser for sin formidling af sin forskning. Kaspar Colling Nielsen debuterede med romanen Mount København i 2010, som han modtog Danske Banks debutantpris for. Han har senest udgivet Det europæiske forår, der giver et satirisk indblik i menneskets samtid og fremtid. De to deltagere vil med henholdsvis et naturvidenskabeligt og samfundskritisk perspektiv give deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for kloden og menneskeheden.
Samtalen modereres af journalist Nynne Bjerre Christensen.
Future Talks er støttet af Lundbeckfonden.
God fornøjelse!

Hør også