Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Heartland Podcast: Jonatan Leer & Jakob Mielcke

Heartland Podcast: Jonatan Leer & Jakob Mielcke

Foran et live publikum under Heartland 2019 mødtes forsker i madkultur Jonatan Leer med kok Jakob Mielcke til en snak om vores forhold til fødevarer – og i særdeleshed kød.

 

Jonatan Leer er docent og forskningsleder ved Professionsskolen Absalon. Han har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han har publiceret en lang række videnskabelige artikler, der blandt andet beskæftiger sig med de fællesskaber og følelser, der er knyttet til måltider og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad – især kød – og maskulinitet.

 

Jakob Mielcke er chefkok og ejer af Restaurant Mielcke og Hurtigkarl og er blandt andet kendt som en af dommerne fra TV3-programmet Masterchef. Mielcke er meget optaget af kød, og det forhold vi har til kød. Hans restaurant er i jagtsæsonen selvforsynende i vildt og fisk, og Mielcke er selv en dedikeret jæger og fisker og er meget optaget af de forskellige processer kødet går igennem – fra det bliver fældet til det bliver konsumeret.

 

De to deltagere taler om kød, og den udvikling vores forhold til kød er gået gennem den seneste årrække. Kødet har ikke den samme kulturelle og sociale værdi som for blot 50 år siden. Hvad siger det om vores forhold til kød, at det er gået fra at være et spørgsmål om overlevelse til et nydelsesmiddel og en fritidsaktivitet?

 

Samtalen modereres af journalist, forfatter og madanmelder Martin Kongstad.

 

Future Talks er støttet af Lundbeckfonden.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

Hør også