Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Heartland Podcast: Forbilleder. Gæst Lilibeth Cuenca Rasmussen

Forbilleder med Karen Bro: Gæst Lilibeth Cuenca Rasmussen

Foran enhver præstation ligger inspiration. Det undersøger Karen Bro i den nye episode af vores podcastserie Forbilleder, hvor hun i samtale med performance- og billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen vender drivkraft, drømme og betydningen af forbilleder.  

 

Karen Bro, debattør og tidligere chefredaktør, er vært, og vil i samtale med Lilibeth Cuenca Rasmussen give perspektiver på, hvad det er, som driver os, hvem vi kigger på for inspiration, og hvorfor det er relevant i vores tid.

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen er en dansk-filippinsk performance- og billedkunstner, der gennem sin karriere har udviklet et markant tværæstetisk udtryk. Hun er født i Manila på Filippinerne, men flyttede til Danmark med sin familie da hun var otte år. Hun er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, og bor og arbejder i dag i København.

 

I hendes fortællinger spiller tekst og andre virkemidler som musik, kostumer og en stringent scenografi en væsentlig rolle. Med en kritisk og humoristisk tilgang stiller hun skarpt på spørgsmål om etnicitet, identitet, køn, sociale relationer og tilhørsforhold. Mange af disse tematikker afspejler Cuenca Rasmussens dobbelte nationale tilhørsforhold med en filippinsk mor og en dansk far, hvilket giver hendes kunstnerskab et særkende, eftersom hun gennem kunsten peger på flere kulturer og samtidig definerer en tredje position i sin kunst: Hun skaber sit eget hjem i og med kunstværket, som hun kan tage med sig overalt.

Hør også