Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Heartland Podcast: Ritt Bjerregaard & Stine Pilgaard

Heartland Podcast: Ritt Bjerregaard & Stine Pilgaard

Er tiden noget, der bliver taget fra os eller noget, vi får givet? Det var et af de store spørgsmål, som den tidligere minister og EU-kommissær Ritt Bjerregaard og prisvindende forfatter Stine Pilgaard diskuterede, da de mødtes i under sidste års Heartland. I en kærlig og perspektiverende samtale diskuterede de det uundgåelige faktum – nemlig det at blive ældre.

 

Ritt Bjerregaard var aktiv politiker for Socialdemokratiet i over 40 år. Hun har besiddet adskillige ministerposter gennem tiden og var desuden Danmarks første kvindelige EU-kommissær. Hertil var hun Københavns overborgmester i perioden 2006-2010. Siden hendes politiske karriere sluttede, har Ritt fungeret som forfatter, foredragsholder og politisk kommentator.

 

Stine Pilgaard er uddannet i Dansk på København Universitet og dimitterede fra Forfatterskolen i 2010. Hun har skrevet romanerne ”Min mor siger”, ”Lejlighedssange” og ”Meter i sekundet”. Hendes romaner er særligt rost for deres originalitet, humor og raffinerede dialoger. Derudover har de høstet et utal af priser, heriblandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for ”Min mor siger” og Weekendavisens litteraturpris 2020 og De Gyldne Laurbær 2020 for ”Meter i sekundet”.

  

Samtalen er modereret af debattør og chefrådgiver for Lederne, Karen Bro, og er præsenteret i samarbejde med Esteé Lauder.

Hør også