Verden Forfra: Skal kød være hverdag eller fest?
Tænk hvis du kunne gå tilbage i tiden og starte Verden forfra. Det kan du ikke – men tænk, hvis du kunne. Den drøm har Sanne Cigale Benmouyal. Og selv om vi ikke kan rejse i tid, så kan vi noget andet: Vi kan lære af fortiden. Og i denne podcast møder Sanne Cigale forskere, kunstnere og meningsdannere, som kan være med til at se på Verden Forfra.
I oldtiden jagtede man dyret og spiste alle dele af det, ofte som en del af et fællesskab eller til en særlig lejlighed. I dag er kød blevet en hverdags-spise med mængderabat i den nærmeste køledisk.
Denne episode af Verden Forfra undersøger om vi kan lære af fortiden, hvis vi skal opnå en kultur omkring kødspisning, hvor vi spiser mindre, men bedre, kød. Mød også den selvstændige landmand Johanne Schimming, der lever af at producere kød til sin økologiske gårdbutik, men selv præsenterer sig som vegetar.
Medvirkende: Ph d. og arkæolog Lasse Sørensen og selvstændig landmand Johanne Schimming.
Vært: Sanne Cigale Benmouyal.
Udvikling, tilrettelæggelse og klip: Mathias Bundgaard.
Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret for Heartland festival og Vores Tid med støtte fra Novo Nordisk.
Hør også