Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

John Fogerty

Billede af John Fogerty, iført blå skjorte med guitar

Program 2022 / Music

John Fogerty

Det amerikanske rock-ikon John Fogerty, var forsanger i rockbandet Creedence Clearwater Revival, men gik solo i starten af 70’erne da bandet blev opløst. Opløsningen betød dog på ingen måde, at det var slut med musikken for Fogerty.

 

Fogerty er kendt for sin kompromisløse perfektionisme, og sin særpræget, banebrydende lyd med lige dele blues, country, pop, rockabilly, R&B og sydstatsrock, der alt sammen forenes af hans unikke, stemningsfulde tekster.

 

Fogerty er ikke mindst Grammy-vinder, men er også optaget i både rockens og sangskrivernes Hall of Fam. Desuden er han som den eneste musiker, også optaget i Baseball Hall of Fame, på baggrund af sin sang Centerfield, der er fast bestanddel af alle baseballstadioner i hele USA.

 

I 2019 fejrede Fogerty 50 år inden for musik med en verdensomspændende turné ”My 50 Year Trip”, og udgav efterfølgende i samme forbindelse albummet ved navn ”50 Year Trip: Live at Red Rocks”. Herefter samledes han med sin familie i selvkarantæne i april 2020, og begyndte at producere musik med sin datter Kesly, og sine sønner Shane og Tyler. Dette blev til en ugentlig videoserie, der blev så populær at en EP ved navn Fogerty’s Factory blev udgivet på Fogerty 75-års fødselsdag i maj 2020, og senere i 2020 udkom en udvidet fuld version.

Billede af John Fogerty, iført blå skjorte med guitar

Udforsk John Fogertys musikalske univers