
Kind mod Kind
Det har været svært at komme udenom den fremadstormende, elektroniske gruppe Kind mod Kind de seneste år. Med deres enestående mix af et følsomt popunivers med pulserende club-beats har Kind mod Kind særligt markeret sig på livescenen med anmelderroste, underholdende og uforglemmelige koncerter, som man ikke kan undgå at komme i feststemning af.
Med singler som ”Du Gør Mig Blind”, ”Kærligheden Vinder” og ikke mindst kæmpehittet ”Love Isn’t Easy” i samarbejde med Medina har bandet trods sin unge alder allerede skabt adskillige store radiohits. I marts i år udgav Kind mod Kind debutalbummet </3, hvor følelserne – både de lykkelige og ulykkelige – får frit løb. Så der er ikke andet for end at slippe følelserne og dansebenene fri, når Kind mod Kind spiller på Heartland 2025.