
News /
Langbordsmiddag 2025
Langbordsmiddagen
Siden 2019 har Heartland, Christian Bøjlund og Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med en række lokale værter inviteret til langbordsmiddag. 2025 bliver ingen undtagelse når 252 festivalgæster sætter sig til bords under trækronerne i skoven ved Diorama. Vi lader Egeskovs magiske omgivelser bestemme bordenes opstilling, som vil sno sig imellem træernes stammer.
Som gæst inviteres du ind i det lokale sammenhold og fællesskab, hvor tilbagevendende værter medbringer service hjemmefra og dækker op til en velsmagende middag, primært bestående af lokale råvarer. Tirsdagen forinden festivalen løber af stablen, har værterne selv været en tur i køkkenet og forberedt dele af middagen. Mød dine værter og nyd en smagfuld oplevelse under de grønne trætoppe på Egeskov.
Se menuen herunder og book bord ved langbordsmiddagen 2025 via linket her.
MENU
*
Brød m. urtemayo. Urter fra Egeskovs urtehave.
*
Sprøde salater fra Palleshavegaard med stegt marineret grønt og fynsk honning.
*
Nye kartofler med rygeost og mynte.
*
Saftig kylling i salviefløde.
*
”Egeskov Mess”: nye jordbær, rabarber, skovmærke-marengs og flødeskum.
*