Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Louise Alenius

Program 2022 / Art

Louise Alenius

Artrium

Fredag d. 3. juni kl. 14.15

 

Der er noget frygtløst over Louise Alenius. Hendes værker handler ikke kun om at tage kontroversielle og politiske emner op, men også om at insistere på det intime og det grænsesøgende. Insistere på at nå helt ind i andre mennesker.

 

Det vil gæsterne opleve på Heartland. Her har den prisbelønnede komponist og performancekunstner skabt en lyd og sangperformance, der tager udgangspunkt i hendes opera MANUALEN som netop har haft premiere på Den Kongelige Opera i København

 

MANUALEN er en fortælling om en uhelbredelig lidende krop og undersøger derigennem emnet aktiv dødshjælp, inspireret af debatten om den dømte danske læge Svend Lings’ kontroversielle værk. 

 

Medvirkende: Louise Alenius, Morten Grove Frandsen, Svend Lings og Johan Klint Sandberg.

 

Komponist og kunstner Louise Alenius er født i 1978 og arbejder primært med opera, tekst og performance. Hun har bl.a. skrevet operaen Silent Zone og står bag det nytænkende performanceformat, Porøset, der udspiller sig om forestillinger for én person, hemmelige steder på Det Kongelige Teater, og har lavet installationsværket Tête, en 3,5m høj koncertsal for en publikummer, formet som kunstnerens eget hoved udformet i træ. Alenius fik i 2019 tildelt Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens hæderslegat. 

 

Se også