MØ
Lørdag den 14. juni
Til sommer vender MØ tilbage til sin fynske hjemmebane, når hun optræder på Heartland for tredje gang. Med flere milliarder streams på Spotify og adskillige globale hits har MØ siden debutalbummet No Mythologies to Follow for præcis 10 år siden markeret sig som en af landets absolut største artister på den internationale scene. Med hits som ”Final Song”, ”Don’t Leave” og naturligvis ”Lean On” kan de fleste synge og danse med til hendes musik.
I år er MØ ude med ny musik og udgav i oktober den energiske single ”Who Said”, som er skabt i samarbejde med den anerkendte producer Nick Sylvester. Singlen markerer samtidig en ny musikalsk æra for den fynske sangerinde og giver den første forsmag på, hvad vi har i vente, når MØ gæster Heartland til sommer.