
Program 2022 / Talks
Nick Hornby & Simon Kvamm
Heartland Talks
Fredag d. 3. juni kl. 17.30
On Irony
Hvordan fungerer ironiens væsen? Og kan ironi fungere på tværs af landegrænser? Det er nogle af de spørgsmål forfatter Nick Hornby og musiker og satiriker Simon Kvamm mødes om på Heartland.
Nick Hornby er en af Englands største forfattere. Han har skrevet bøgerne bag de filmatiserede filmklassikere ’’High Fidelity’’ og ’’About a Boy’’ og var desuden manuskriptforfatter på filmen ’’An Education’’, som blev Oscarnomineret for blandt andet bedste film og bedste manuskript. Han er særlig kendt for sit troværdige og humoristiske sprog og hans imponerende karakteropbygning. I år er Hornby romanaktuel med romanen ’’Ingen som dig’’.
Multitalent, musiker og satiriker. Simon Kvamm har i mange år været et velkendt navn og er anerkendt som en af Danmarks største musikere i bandene Nephew, De eneste to og HUGORM. Han er også kendt for sit skuespil og satiriske arbejde. Vi så ham først i DR2-programmerne ’’Drengene fra Angora’’ og ’’Angora by Night’’. Nyeste skud på den satiriske stamme er den anmelderroste DR2-serie ’’Guru’’, som Kvamm både skabte og spillede hovedrollen i.
Samtalen modereres af skribent, radiovært og tidligere forsker Torben Sangild.
Samtalen præsenteres i samarbejde med Politikens Forlag.
Se også