
/news
Nye musiknavne klar til programmet
Fleetwood Mac-legenden Lindsey Buckingham, det amerikanske rockband Greta Van Fleet, singer-songwriteren Cat Power, Stephin Merritts The Magnetic Fields og det unge stjerneskud Jensen McRae slutter sig til musikprogrammet for Heartland 2022.
Lindsey Buckingham
Den legendariske guitarist og sanger Lindsey Buckingham er mest kendt for sin tid i som guitarist og forsanger i bandet Fleetwood Mac. Nu gæster han Heartland 2022 med sit selvbetitlede album, der udkommer 17. september 2021 og bliver Buckinghams første albumudgivelse i 10 år.
Greta Van Fleet
Amerikanske Greta Van Fleet er et af tidens mest succesfulde rockbands. På blot tre år er de gået fra at spille på snuskede rockbarer til at headline koncerter i fem kontinenter.
Cat Power
Den amerikanske singer-songwriter og indie-rocker Cat Power gæster Heartland for anden gang efter sin anmelderroste koncert i 2017. Hun er blevet kaldt ’dronningen af sadcore’, men selv ser hun sin musik som ’triumferende’.
The Magnetic Fields
Med Stephin Merritt i front har The Magnetic Fields i mere end tre årtier været garant for charmerende og nyskabende popmusik med en forkærlighed for synthesizers og skarpe, humoristiske sangtekster.
Jensen McRae
23-årige Jensen McRae beskriver sig selv som en ”ordpige”. Som en sort, jødisk kvinde, der er vokset op i et overvejerende hvidt miljø, udforsker McRae forskellige aspekter af identitet gennem sin musik og sine tekster: Fra race og køn til depression og ikke-gengældt kærlighed.