
Odense International Film Festival
Kobl af med kortfilm i OFFroaderen
Torsdag d. 13. juni kl. 12.30 – 22.00
Fredag d. 14. juni kl. 10.30 – 22.00
Lørdag d. 15. juni kl. 10.30 – 22.00
Besøg OFFroaderen på Dreamland og træd ind i kortfilmens forunderlige verden af fortællinger fra hele kloden. I den rullende biograf viser OFF – Odense International Film Festival øjenåbnende, sansefulde og sjove kortfilm, der pirrer hele det følelsesmæssige spektrum og tager dig med på en uforglemmelig rejse. Expect the Unexpected!
For nogle år siden bød OFF velkommen til et nyt familiemedlem; OFFroaderen. En knaldrød, ombygget campingvogn, som nu er en fantastisk minibiograf med plads til 12 personer. Den rullende biograf tilbyder eksklusive og unikke filmoplevelser i det korte format, lige dér hvor man mindst venter det. Vi er rigtig stolte af, at vi med OFF på hjul kan bringe kortfilm ud til filmelskere i hele landet. Pssst…vi har kortfilm for både børn og voksne!
Kort om OFF:
Odense International Film Festival er Danmarks ældste filmfestival og har siden 1975 været garant for at bringe store filmoplevelser fra hele verden til Odense. Kortfilmfestivalen finder sted hvert år i uge 35 med sit bankende hjerte i Brandts Klædefabrik i Odense. Men det er ikke alt. Festivalkontoret står nemlig også bag Danmarks nye spillefilmfestival, OFFSpring, som får premiere i april 2025.
Se også