
Program 2022 / Music
Peter Sommer & Tiggerne feat. Selina Gin & strygere
Greenfield stage
Fredag d. 3. juni kl. 14.00
Vi får besøg af Peter Sommer & Tiggerne sammen med Selina Gin og et strygeorkester til opførelse af Sommers seneste album ‘’De Uforelskede I København’’.
Peter Sommer debuterede i 2002 og fik sit folkelige gennembrud med sangen ‘’Valbybakke’’. Siden har han udgivet en lang række albums, som både er anmelder- og lytterfavoritter, og han har været soundtrack til flere generationers følelsesliv. Sommer er kendt for sine stærke liveperformances og har vundet et hav af priser – som soloartist og med bandet De eneste to med Simon Kvamm.
På albummet ‘’De Uforelskede I København” er sanger, sangskriver og producer Selina Gin med som duetpartner. Selina Gin startede sin karriere i det succesfulde band Nelson Can, men har siden 2021 fået stor ros som soloartist og blev samme år nomineret til en Steppeulv for Årets Vokalist.

Udforsk Peter Sommers musikalske univers
↓
Se også