Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Vi søger praktikanter til Heartland 2026

News /

Vi søger praktikanter til Heartland 2026

Vil du være med til at skabe magien bag næste års Heartland Festival?

Vi søger engagerede praktikanter til foråret 2026, der har lyst til at prøve kræfter med udviklingen og afviklingen af næste års udgave af Heartland Festival og afprøve deres studiefaglighed i praksis.

Praktikforløbet er ulønnet, så det er et ufravigeligt krav, at opholdet er en del af dit studieforløb, og at du kan få merit.
Forløbet er fleksibelt, så både periode og arbejdstimer kan tilrettelægges, så de passer til dit studie og eventuelle fritidsjob.

Som praktikant bliver du en del af Heartland-teamet hos Live Nation i København, hvor du får daglig sparring med erfarne kollegaer og et fællesskab med de andre festivaler COPENHELL, Suset, O Days og Jailbreak.

I tiden omkring festivalens opbygning og afvikling vil der være perioder, hvor arbejdet foregår på Egeskov Slot – både i hverdage og enkelte weekender.

Vi modtager ansøgninger løbende, så send din ansøgning, hvis du har lyst til at blive en del af holdet bag Heartland 2026.