Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Presseansvarlig

Job /

Presseansvarlig

Om stillingen

Vi leder efter en engageret kollega, der brænder for at placere Heartlands indhold på de store-, de små-, de national- og lokale mediers dagsorden og er klar på at gå i dialog med den brede offentlighed. Du har en skarp pen både på dansk og engelsk og stor interesse for at identificere og fortælle de mange gode historier, vi har på Heartland.

 

Du skal være med til at se på tværs af den samlede festival og program – såvel som ned i de individuelle programben – og lave vinkler, der styrker fortællingen om Heartland og vores visioner. Du bliver ansvarlig for arbejdet med presse fra udvikling over planlægning til eksekvering. en og bidrager til at gøre Heartland til endnu mere unik oplevelse.

Dine arbejdsopgaver

+ Strategisk pressehåndtering af festivalen i dansk og international sammenhæng  
+ Planlægge samarbejde med festivalens kommunikationsansvarlige og PR-bureau.   
+ Producere tekstmateriale og pressemeddelelser  
+ Udvikling af pressevinkler  
+ Opsøgende kontakt til pressen og relevante medier 
+ Koordination af pressehåndtering i forbindelse med festivalen 

Din profil

+ Relevant kommunikationserfaring og kendskab til kulturbranchen 
+ Du har tidligere erfaring med pressearbejde i kultur- og mediebranchen  
+ Har et godt kendskab til det danske medielandskab  
+ Har stærke skriftlige egenskaber både på dansk og engelsk 
+ Kan udvikle og eksekverer presseindsatser på både strategisk og praktisk niveau 

Hvad kan Heartland tilbyde?

 

Vi tilbyder et sjovt og udfordrende job i en kreativ virksomhed, hvor den gode idé og historie altid vinder – uafhængigt af hvem der kom med den. Du vil indgå som en central aktør i festivalens udviklingsteam, hvor ambitionerne er store og mulighederne mange. 

 

Stillingen er eatimeret til 2 dage om ugen. Vi tilbyder en plads på vores kontor i København, men er åbne for skiftende arbejdssteder og -tider. Forvent dog at være til stede en uge på Egeskov i forbindelse med festivalen.  

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til sandra@heartlandfestival.dk samt CV, ansøgninger modtages løbende, dog inden 31. oktober 2021. Vi holder samtaler derefter og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.    

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Janne Villadsen / janne@heartlandfestival.dk eller Sandra S. Borch / Sandra@heartlandfestival.dk. 

 

Heartland anser diviersitet som en stor styrke og vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at sende sin ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.