Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

PRISMA

Highland

Lørdag d. 10. juni

 

Duoen PRISMA, som består af power-søstrene Sirid og Frida Møl Kristensen, er et af tidens varmeste navne på den hjemlige musikscene. PRISMAs lydunivers er storslået, drømmende og intimt på samme tid, og de er på kort tid blevet kendte for deres unikke live performances. PRISMA er et feminint ordspil på ordet ‘prisme’, og live kommer det til udtryk ved, at de to søstre lader sig spejle i hinanden.

 

I 2020 udgav de deres debut-EP “Her”, og siden da er det gået stærkt for den unge fynske duo. De har udgivet endnu en EP, den særdeles anmelderroste “Inside Out”, optrådt på SPOT Festival – ligeledes til store roser – og fået solid airplay på både P3, P4 og P6 BEAT.

 

Til sommer spiller de for første gang på Heartland, hvor de kan se frem til at optræde foran et hjemmebanepublikum blot en halv times kørsel fra barndomshjemmet i Odense.

Udforsk PRISMAs musikalske univers