På Heartland kombinerer vi live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen.
Greenfield
På Greenfield kan du opleve de største musikoplevelser på Heartland. Hovedscenen rummer et varieret program af moderne og banebrydende kunstnere såvel som anerkendte og tidløse navne.
Highland
Fængende musikalske oplevelser i en smuk ramme, er hvad koncerterne på Highland rummer. På Heartlands andenstørste scene kan du opleve både danske og internationale navne.
Diorama
Diorama er Heartlands intimscene, der med skovsøen som bagtæppe, præsenterer usædvanlige koncertoplevelser med tidens musikalske stjerneskud, etablerede navne og musik på tværs af genre.
Salon
Vores røde telt Salon danner ramme om alt fra intimkoncerter til samtaler og performed talks. Her har du mulighed for at fordybe dig og komme helt tæt på kunstnerne.
Heartland Talks
Heartland Talks er skabt på baggrund af et behov for relevans, autenticitet og kvalitet i den offentlige samtale. Heartland Talks perspektiverer de tendenser, der præger vores verden med hjælp fra en række af de mest inspirerende personer fra ind- og udlandet.
Heartland Future Talks
Heartland Future Talks er skabt for at sætte fokus på den fremtid, vi allerede lever i. Her inviterer festivalen nogle af samtidens mest markante forskere og indsigtsfulde mennesker til at belyse emner, der har betydning for vores fælles fremtid – altid forankret i fakta og forskning.
Performed Talks
Igen i år præsenterer Heartland i samarbejde med Teater Rebuplique et anderledes talks-format: Performed Talks. Formatet præsenterer en ny side af talks, der kræver samme intensitet og nærvær, som vi kender fra teatersalen, og som lader festival og teater smelte sammen i at hylde kulturen.
Heartland Art
Heartlands Art-program er skabt for at vise, at samtidskunst kan være relevant for alle. Programmet består af forskellige oplevelser og værker, der ved sine placeringer blander sig med publikum og festivalslandskabet. Derfor kan man flere steder i Egeskovs Slotspark opleve kunsten; som en integreret del af festivalens funktioner, som overraskende i sin form og som noget man ligefrem kan tage del i.
Artrium / Art & Audience
Artrium er Heartlands scene for kunsten. Scenen, der er udformet som en pavillon, er skabt af den danske kunstnerduo AVPD og danner centrum for Art-programmet på festivalen. I pavillonen kan publikum ”træde ind” i kunsten, når scenen huser det interaktive Art & Audience-program, hvor de bærende elementer er inklusion og interaktion.
Food Sessions
Food Sessions er Heartlands gastronomiske hjerte. Her kan publikum igennem workshops og talks lære, lege og lave mad med nogle af Danmarks førende gastronomer.
Restauranter
Med vores unikke restaurantoplevelser inviterer vi vores gæster på Heartland ind i en verden af smag og nye madoplevelser. Her er glæden ved det fælles veltillavede måltid i centrum, når kokke i verdensklasse, med særligt øje for lokalt producerede råvarer, tilbereder formidable middage i afslappende omgivelser.