Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Ritt Bjerregaard & Stine Pilgaard

Program 2022 / Talks

Ritt Bjerregaard & Stine Pilgaard

Heartland Talks
Fredag d. 3. juni kl. 14.45

Om at blive ældre

 

Samtalen er en del af Transformative Talks, der er en række samtaler præsenteret i samarbejde med Estée Lauder med det formål at sætte fokus på at engagere Heartlands gæster i den verden, vi lever i.

 

Forhenværende minister og overborgmester Ritt Bjerregaard og prisvindende forfatter Stine Pilgaard mødes på Heartland til en samtale om at blive ældre.

 

Ritt Bjerregaard var aktiv politiker for Socialdemokratiet i over 40 år. Hun har siddet på ministerposterne; undervisningsminister i 1973 og i perioden 1975-1978, så socialminister i 1994-1999 og slutteligt fødevareminister i 2000-2001. Hun var desuden Danmarks første kvindelige EU-kommissær og har været Københavns overborgmester i 2006-2010.

 

Siden hendes politiske karriere sluttede, har hun fungeret som foredragsholder, politisk kommentator, og så har hun udgivet flere bøger heriblandt det anmelderroste firbindserindringsværk med titlerne ”Ritt”, ”Valgt”, ”Udenfor” og ”Ovenpå”. Desuden har hun ejet en økologisk æbleplantage, har skrevet en bog om æbler og har sågar et æble opkaldt efter sig.

 

Stine Pilgaard er uddannet i Dansk på København Universitet og dimitterede fra Forfatterskolen i 2010. Hun har skrevet romanerne ”Min mor siger”, ”Lejlighedssange” og ”Meter i sekundet”. Hendes romaner er særligt rost for deres originalitet, humor og raffinerede dialoger. Derudover har de høstet et utal af priser, heriblandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for ”Min mor siger” og Weekendavisen litteraturpris 2020 og De Gyldne Laurbær 2020 for ”Meter i sekundet”.

 

Pilgaard har også udgivet musikbogen ”De korte sætningers land” sammen med Katrine Muff, hvor Muff har sat musik til sangene fra ”Meter i sekundet”. To af sangene er desuden inkluderet i den nyeste udgave af ”Højskolesangbogen”. Forhenværende minister og overborgmester Ritt Bjerregaard og prisvindende forfatter Stine Pilgaard mødes på Heartland til en snak om det at blive ældre.

 

Samtalen moderes af debattør og tidligere chefredaktør, Karen Bro.

Se også