
Partnere /
Stella Maris
Stella Maris er et af landets mest eksklusive badehoteller, med 36 smukke værelser, restaurant og mødested på kanten af Svendborgsund. Hotellet forener luksus og afslapning i en atmosfære, hvor gæsterne kan nyde gourmetmad, betagende udsigt og førsteklasses service i øjenhøjde.
På Stella Maris bliver I mødt på jeres præmisser og uden nogen form for forstillelse: kokkene tilbereder en friskpillet rejemad med lokalbrygget øl på terrassen med samme omhu som en 7-retters med kaviar og Armand de Brignac i vinkælderen.
Oplev Stella Maris på Heartland
Stella Maris lever af at give deres gæster oplevelser for livet, uanset om de er der for at spise, slappe af, feste, gøre forretning – eller alle fire – i rammer, der både er enestående, smukke og fuldstændig ærlige.
Det gælder også på Heartland, hvor Stella Maris for 2. år i træk er værter for den eksklusive Platinum Lounge. Her får I den ægte oplevelse af sydfynsk VIP-gæstfrihed fra øverste hylde, med alt hvad I drømmer om af mad, drikke og service fra personalet på hotellet.
I Platinum Lounge kan I trække jer tilbage fra festivalens vrimmel og nyde en uovertruffen oplevelse af luksus og komfort. Lounge-området er stilfuld indretning, udsøgte drikkevarer og delikate smagsoplevelser – alt sammen leveret med den unikke service, som Stella Maris er kendt for. Forkæl jer selv med en pause i smukke omgivelser og oplev Heartland på en helt ny måde.
Læs mere om Stella Maris her.