Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bæredygtighed på Heartland

Bæredygtighed /

Bæredygtighed på Heartland

Bæredygtighed

9 ud af 10 gæster på Heartland 2024 synes, at det er vigtigt, at Heartland er en miljøvenlig festival. Det synes vi også. Faktisk er bæredygtighed en del af kernen af det, vi gør. Ved at arbejde med alle aspekter af festivalen og udvikle systemer på tværs af områder som energi, affald og indkøb er miljømæssig bæredygtighed et afgørende omdrejningspunkt i festivaloplevelsen. Vi ønsker samtidig at fremme lighed og kulturel diversitet. Derfor er det helt naturligt, at vi stiller os selv til ansvar for de valg, vi træffer.

Alle afkroge af festivalen arbejder mod at nå vores mål. Det gælder f.eks. når vi afskaffer engangsplast, fremmer brugen af drikkevand fra danske vandforsyninger, reducerer og sorterer vores affald og styrker den lokale forankring ved at købe grønt og lokalt – og vi bliver hele tiden klogere og bedre. Hvert år indsamler vi data på alle områder, så vi kan tracke vores fremgang og identificere vores udfordringer frem mod næste års festival.

Mål for 2030

Kort fortalt er vores globale målsætning i Live Nation og dermed også på Heartland, at vi vil reducere drivhusgasemissioner med 50% sammenlignet med 2022-niveau senest i 2030.

Det kræver, at vi når en række delmål, som er konkrete og sigter mod at leve op til vores globale forpligtelser i Paris-aftalen samt de fælles konkrete mål, vi har sat i Live Nation:

·      100 % fornybar energi
·      Cirkulær festival med en 90 % genanvendelsesgrad
·      Ingen brug og salg af engangsplast
·      Alt vores interne transport (både maskiner og biler) skal være elektrisk

Link til: https://www.livenation.dk/sustainabilitycharter

Hvad kan du gøre?

Med din hjælp kan vi gøre endnu mere for at minimere udledningen af drivhusgasser. Med over 20.000 gæster på Heartland i 2024 tæller selv de små skridt.

/ Brug offentlig transport eller kør sammen til Heartland

/ Medbring en genanvendelig vandflaske – der er vandposter rundt omkring på festivalpladsen, hvor du gratis kan fylde din drikkedunk op

/ Tag dit telt og campingudstyr med hjem – og genbrug det på næste års festival

/ Pas på naturen og de smukke omgivelser omkring Egeskov Slot

/ Hjælp os med at sortere affald. Husk at cigaretskodder også skal smides i skraldespanden