Restauranter

Chef’s Table med  Mikkel Maarbjerg
Udsolgt

Chef's Table med  Mikkel Maarbjerg

På årets festival kan gæsterne se frem til en særlig oplevelse, når stjernekokken Mikkel Maarbjerg torsdag rykker ind i vores mindste restaurant, Chef’s Table. En kort gåtur fra festivalens summen bygges en helt særlig restaurant til lejligheden. Med udsigt til Egeskov Slot og med musikken i baggrunden, er dette sted noget helt særligt. Atmosfære, æstetik og ikke mindst mad vil tilsammen give dig en oplevelse du sent vil glemme. Mikkel Maarbjerg er en af Danmarks mest anerkendte kokke og har gennem flere årtier sat sit præg på den moderne nordiske og fransk-inspirerede gastronomi. Han er kendt for sin kompromisløse tilgang til råvarer, sin tekniske præcision og en filosofi, hvor smag, håndværk og enkelhed går hånd i hånd. Tidligere har han blandt andet opnået stor anerkendelse i Michelin-regi med Restaurant Ensemble og har været med til at definere nye standarder. I dag driver han Restaurant Vie i Nordhavn, hvor fokus er på sæson, kvalitet og en ærlig tilgang til det gode måltid. Netop denne filosofi tager han med sig til Heartland, hvor gæsterne kan opleve hans køkken i en mere uformel og nærværende festivalramme. Der bliver serveret fire retter og menuen er inkl. vin (eller et alkoholfrit alternativ). Torsdag den 18. juni kl. 13.00 – Få billetter kl. 16.00 – Udsolgt kl. 19.00 – Udsolgt – Mødetid 15 min. før. – Mødested til venstre for Heartland Banquet på Meadow tydeligt markeret ‘Chef’s Table’. I tilfælde af eventuelle ændringer fx kraftig regn, vil billetkøber få besked via mail. Det er desværre ikke muligt, at tage højde for allergener. Bemærk, at restauranten er omgivet af halmballer.

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

1000 DKK
En mand og dame, der går med ryggen til i en brun mark

Chef's Table med Agnes Karrasch & Nino Fjordside  

På Heartlands absolut mest unikt beliggende restaurant kan du fredag opleve de unge kokke, Agnes Karrasch og Nino Fjordside udfolde deres talent på Chef’s Table. De medbringer bl.a. erfaring som souschef og Head of Research and Devolpement fra Poul Andrias Ziskas Restaurant KOKS, der lå på Færøerne og senere på Grønland. Verdens mest afsides restauranter med et særligt fokus på terroir, smag og oprindelige lokale madlavningsmetoder. Middagen vil afspejle den filiosofi Agnes og Nino kommer til at efterleve i deres nye restaurant echo, som åbner på Sjælland. Råvarerne får lov at tale. Smag, oprindelse, sammensætning og fortælling er i fokus – du vil blive præsenteret for en menu hvor fisk og skaldyr, lokale råvarer og til tider, undervurderede ingredienser, vil spille en dominerende rolle. Der bliver serveret otte retter og menuen er inkl. vin (eller et alkoholfrit alternativ). Fredag den 19. juni kl. 12.00 kl. 15.30 – Få billetter kl. 18.30 – Mødetid 15 min. før. – Mødested til venstre for Heartland Banquet på Meadow tydeligt markeret ‘Chef’s Table’ I tilfælde af eventuelle ændringer fx kraftig regn, vil billetkøber få besked via mail.   Det er desværre ikke muligt, at tage højde for allergener.   Bemærk, at restauranten er omgivet af halmballer.  

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

1670 DKK
En mand med kasket, der står og klør sig i sit mørke skæg
Udsolgt

Chef's Table med Jesper Krabbe

Krabber, champagne og jordbær. Det taler for sig selv, hvorfor Jesper Krabbe og Heartland Festival passer så godt sammen. Igen i år får gæsterne på Heartlands mindste og smukkeste restaurant mulighed for at nyde Jespers særlige evne for både at lave mad og værtskab. En kort gåtur fra festivalens summen venter de smukkeste rammer, hvor der serveres krabber, boblende glas og sommerens sødme. Krabberne serveres, som krabber nu engang skal serveres: i en generøs bunke på bordet, og så er det ellers bare med at tage for dig. Vi sørger for hagesmække. Jesper Krabbe er en nær ven af festivalen og en kok, der har valgt sin egen vej. I dag skaber han personlige madoplevelser, hvor nærvær, ild, havet og årstidens råvarer danner rammen om ro, dybde og smag. Han driver Krabbefood og arbejder med sanselige måltider med naturen som omdrejningspunkt. Snart åbner han VÆR – et nyt sted for fællesskab, ro og særlige måltider, hvor gæster samles omkring ét langt bord, og oplevelsen rækker langt udover tallerkenen. Lørdag den 20. juni kl. 13.00 og kl. 16.00. – Mødetid 15 min. før. – Mødested til venstre for Heartland Banquet på Meadow tydeligt markeret ‘Chef’s Table’ I tilfælde af eventuelle ændringer fx kraftig regn, vil billetkøber få besked via mail.   Det er desværre ikke muligt, at tage højde for allergener.   Bemærk, at restauranten er omgivet af halmballer.  

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

1000 DKK
billede af gæster der sidder ved et bord til dessertmiddagen på heartland festival 2025
Få billetter

Den store dessertmiddag med Magasinet Lækkerier

FÅ BILLETTER Fredag på Heartland skal du med vidt omkring i desserternes vidunderlige verden, og menuen er sammensat af fire talentfulde desserthjerner: Trille Lassen – souschef på Alchemist. Trille er udlært kok fra Henne Kirkeby Kro og har tidligere været souschef på Svinkløv Badehotel. Søren Scheel – dessertkok på Kødbyens Fiskebar. Søren er tidligere dessertkok på Søllerød Kro. Emilie Qvist Kjærgaard – medejer af Lyspunktet Hanstholm. Emilie er udlært kok fra Amass og har tidligere arbejdet på Blue Hill Farm i New York. Casper Sundin – tidligere dessertkok på Søllerød Kro, Formel B og Kadeau. Du skal nyde fire forskellige søde serveringer med tilhørende drikkevare-menu med og uden alkohol. Næsten lige så indbydende som det du skal spise, er lokationen. Gæsterne skal møde op til venstre for Heartland Banquet på Meadow (tydeligt skiltet ‘Dessertmiddag’). Herfra er en kort gåtur til restauranten, der bygges på en flydebro lige uden for festivalområdet. Her kan du se svanerne svømme, mens du nyder dine desserter. Fredag den 19. juni Kl. 13.30 – Få billetter Kl. 16.30 – Få billetter I tilfælde af let regn flyttes arrangementet og billetkøber få besked via e-mail. Der tages ikke højde for allergener. 

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

800 DKK
Heartland Banquet teltet på Meadow
Udsolgt

Heartland Banquet med Falsled Kro

Falsled Kro vender tilbage som værter for den tilbagevendende gastronomiske institution, Heartland Banquet. De vante rammer på den smukke, gamle kro skiftes ud med telt, langborde uden hvide duge og et lidt højere lydniveau end normalt, i det smukke telt i slotsparken på Egeskov Slot. Køkkenchef Simon Juel og teamet fra den hæderkronede fynske kro forkæler gæsterne med sæsonens bedste lokale råvarer – inspireret af både det danske og det franske køkken. Glæd jer til en smuk kombination af det klassiske Falsled, vi kender og elsker, og nye fortolkninger af kroens traditioner, når Falsled endnu en gang rykker på græs. Amuse bouche og hovedret går igen alle dage – forret og dessert er forskellig hhv. torsdag, fredag og lørdag. Check menuen og book bord herunder.

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

869 DKK
Flot æstetisk mad på opsats.