Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Frivillig

Om Heartland /

Frivillig

Bliv Heartworker

Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet, og ser frem til at dele inspirerende samarbejder og uforglemmelige oplevelser.

Som Heartworker kan man vælge enten at arbejde før, under eller efter festivalen. Heartworkers er festivalens puls, der driver værket igennem opgaver lige fra at stå i bar, byde velkommen i indgangen, opbygge den smukke festivalsplads og meget mere.

Heartland anser diversitet som en stor styrke, og vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at være med.

Har du spørgsmål vedrørende Heartworkers, er du altid velkommen til at sende os en mail til frivillig@heartlandfestival.dk.

Læs vores Regler & Vilkår her.
Læs vores håndtering af persondata her.

Heartland 2023 har fundet sted og en kæmpe tak skal lyde til alle vores fantastiske frivillige. Tilmeldingen som frivillig til Heartland 2024 er ikke åben endnu, men hvis du kunne tænke dig at modtage information om tilmelding til 2024, så send en mail til frivillig@heartlandfestival.dk.

Dine fordele

/ En enestående og hjertelig frivilligoplevelse samt muligheden for at sætte præg og bidrage til Heartlands frivilligkultur

/ Indsigt og bedre forståelse for Heartlands organisation

/ Armbånd til alle festivaldage

/ Heartworker t-shirt

/ Lækker forplejning under din vagt

/ Gratis overnatning i campingområdet

/ Adgang til Heartworker Area, og de billige Heartworker priser i Heartpub (frivilligbar)

/ Invitation til Heartworker Karavanen (frivilligfest) og frivillig fællesskabet året rundt

Frivillige foreninger

Hjertet i enhver festival består af de frivillige og foreningslivets ildsjæle. Det enorme engagement og stærke fællesskab smitter af på stemningen og indholdet på Heartland. I vil, som forening, udgøre en væsentlig del af Heartlands DNA og udvikling. Det kan til tider være krævende at opbygge og afvikle en så stor kulturbegivenhed, til gengæld giver det et helt unikt fællesskab med uforglemmelige oplevelser, der styrker foreningens sammenhold – og en god skilling i pengekassen.

Bliv Heartleader

På Heartland er det muligt at udvide din frivillige indsats som Heartleader.

Vores Heartleaders får højt ansvar under festivalen og er medskabere af den gode frivilligoplevelse. Vores Heartleaders har ofte en koordinerende rolle, hvor de er bindeledet mellem Heartworkers og Heartlands organisation. Hvis du har erfaring eller lyst til at arbejde med frivilligledelse vil vi meget gerne høre fra dig.

Det kan også være du har et ønske om at arbejde med et projekt eller område på festivalen. Vi er altid åbne for nye ideer og vil meget gerne høre fra dig.

Heartland anser diviersitet som en stor styrke, og vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at være med.

Har du spørgsmål vedrørende Heartleaders, er du altid velkommen til at sende os en mail til frivillig@heartlandfestival.dk.

Heartworker-DNA

På Heartland hedder frivillige Heartworkers.

Heartworkers er en uundværlig del af festivalen. Heartlands frivilligkultur favner festivalens vision om at engagere os i verden og prioriterer at værne om fællesskabet i de magiske omgivelser på Egeskov. Heartworkers etablerer rammerne om Heartlands fire indholdssøjler: Music / Art / Talks / Food

Hvad kendetegner Heartworkers?

/ Heartworkers’ engagement er med til at forme Heartland
/ Heartworkers bidrager til at styrke Heartlands bæredygtige dagsorden
/ Heartworkers knytter bånd med hinanden og er hjertet i fællesskabet
/ Heartworkers er ambassadører for Heartland og Egeskov året rundt

Hvad kendetegner Heartlands frivilligkultur?

/ Vi har et tæt samarbejde med vores lokale foreningsliv
/ Vi prioriterer og værner om frivilligkulturen året rundt
/ Vi fokuserer på at videreudvikle potentialet og kompetencerne hos vores Heartworkers
/ Vi fokuserer på bæredygtige løsninger og stor diversitet hos vores Heartworkers

Heartworkers arbejder for en grønnere fremtid

På Heartland er social ansvarlighed højt prioriteret og derfor bestræber vi os på at være så bæredygtige som muligt i alle aspekter af festivalen.

Som Heartworkers er vi ambassadører for den grønne dagsorden. Som Heartworker går vi forrest og viser festivalens gæster, hvordan man går på festival med et bæredygtigt fokus.

Heartworkers bidrager til den bæredygtige dagsorden ved at:

/ Være opmærksomme på at alt affald skal sorteres

/ Minde hinanden om at vi rydder op efter os selv, og sørger for ikke at efterlade skrald

/ Være opmærksomme på at undgå madspild og brugen af engangsplast

/ Håndtere materialer omsorgsfuldt, så det kan genbruges til næste år

/ Vejlede og kærligt instruere vores gæster i festivalens skraldesortering og pantsystem

Heartworker før festivalen

20 timers frivilligt arbejde fordelt på to dage.

 

Du arbejder i opbygningen af Heartland og er med til at skabe vores skønne festival fra de første stolper og pavilloner til maling og udsmykning af pladsen. Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange led og processer i opbygningen, et arbejdshold kan f.eks. være:

 

\   Opbygning af scener, områder, restauranter, bar, boder mm.

\   Opsætning af hegn

\   Udsmykning af pladsen

\   Forplejning af frivillige og Crew

Heartworker under festivalen

12 timers frivilligt arbejde på to vagter á 6 timer eller én vagt af 12 timer.

 

Du arbejder i afviklingen af Heartland og er med til at give gæsterne den gode festivaloplevelse. Vores Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange forskellige roller som Heartworker under festivalen, et arbejdshold kan f.eks. være:

 

\   Heartworker i restauranter, bar, boder mm.

\   Renovation, oprydning og pant

\   Sikkerhed på pladsen og omkring scenerne

\   Armbåndspåsætning, parkering og camping

Heartworker efter festivalen

12 timers frivilligt arbejde på én dag.

 

Du arbejder i nedpakningen af Heartland og er med til at rydde op og efterlade pladsen pletfri. Vores Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange forskellige roller som Heartworker efter festivalen, et arbejdshold kan f.eks. være:

 

\   Nedpakning af scener, restauranter, bar, boder mm.

\   Nedpakning af telte, træhytter og hegn

\   Forplejning af frivillige og Crew

\   Lager og logistik