Om Heartland /
Hospitality
Platinum Lounge by Stella Maris
Platinum Lounge by Stella Maris er en unik VIP-oplevelse skabt til virksomheder og gæster, der søger det ekstraordinære. Platinum Lounge åbner dørene i de elegante selskabslokaler i Den Hvide Have, et smukt haveanlæg tæt ved slottet, og er drevet af Stella Maris, et af Danmarks mest eksklusive badehoteller.
Platinum Lounge tilbyder dine gæster en kulinarisk oplevelse i særklasse: vælg mellem en udsøgt frokost eller middag, kreeret af Stella Maris’ dygtige kokke, som bruger de bedste, lokale og sæsonbetonede råvarer. Alle retter serveres med nøje udvalgte vine, mens kaffen tilberedes af Kaffe Lars – en af Fyns fineste baristaer – der også i år forkæler loungegæsterne med friskristede bønner fra de bedste leverandører.
Loungeområdet er skabt til afslapning og networking. Her kan dine gæster trække sig tilbage, nyde godt selskab, fri bar med frisklavede cocktails, udsøgte vine og vand, og få en eksklusiv festivaloplevelse i rolige og luksuriøse omgivelser.
Med en Platinum Lounge-billet får I:
– Dagsbillet til Heartland Festival
– Adgang til både Platinum Lounge, VIP-området Wonderland og 1664 Sky Bar
– En lækkert tilberedt frokost eller middag med fokus på sæsonens råvarer
– Fri bar med friskshakede cocktails og drinks, vine og vand
– Fast track check-in ved ankomst
– Et afslappende område med DJ indtil kl. 22
Se årets menu, der gælder alle dage, og et komplet bar-, vin- og cocktailkort her.
Wonderland
Som en del af jeres Platium Lounge-pakke får I adgang til Heartlands unikke VIP-område – Wonderland.
I området er en reception og toiletter, en platform med udsigt til Highland scenen og et større lounge-område med plads til afslapning og fordybelse.
I receptionen findes aviser, gratis wifi og en vin- og cocktailbar. Der vil være uannoncerede events i VIP-området, bl.a. med servering af forfriskninger.
Det vil være muligt, at mødes og arrangere forfriskninger til alle gæster i Wonderland.
1664 Sky Bar
Foran vores hovedscene er det muligt at købe plads på festivalens 1664 Sky Bar, så man har et eksklusivt udsyn til koncerterne. Sky Baren ligger i 3,5 meters højde, og der er plads til op til 80 personer.
Der vil være fri bar i et to timers interval omkring spilletidspunktet, hvor der serveres øl, vand eller vin. Det vil være muligt at bestille andre former for drikkevarer, hvis det aftales i forvejen.
Kontakt os
Vores team er klar til at hjælpe dig med at planlægge jeres besøg på festivalen. Om det er en endags-sommerfest eller et flerdages besøg, så kan vi byde ind med et program, så I får mest udbytte af jeres ophold på Heartland.
Ønsker du at bestille billetter, høre mere om vores Platinum Lounge by Stella Maris-pakke eller få et forslag til, hvordan vi kan give dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere en helt enestående hospitality-oplevelse, kan du kontakte vores Hospitality-team på hospitality@heartlandfestival.dk