Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Nick Cave & Seán O’Hagan

Nick Cave &

Seán O’Hagan

Heartland Talks

Torsdag d. 8. juni – Podium

 

Vi er stolte af i dag at offentliggøre Nick Cave som hovednavn på årets Talks-program. Den ikoniske sangskriver og forsanger i Nick Cave & The Bad Seeds kan torsdag d. 8. juni opleves i samtale med journalist Seán O’Hagan, som er medforfatter til biografien Faith, Hope and Carnage om Nick Caves liv.

 

Nick Cave har spillet musik i mere end fyrre år og er bedst kendt som sangskriver og forsanger i Nick Cave & The Bad Seeds, hvis seneste album Ghosteen af mange anses som deres bedste værk nogensinde. Caves arbejde dækker også en bredere vifte af medier og udtryksformer, herunder filmkomposition, keramiske skulpturer og romaner. I løbet af de seneste år har Cave med sin hjemmeside The Red Hand Files og live-arrangementerne In Conversation udforsket dybere og mere direkte relationer med sine fans. I 2020 åbnede Stranger Than Kindness – The Nick Cave Exhibition på Det Kgl. Bibliotek i København. Udstillingen, der er lavet med og om Nick Cave, turnerer nu verden rundt.

 

Seán O’Hagan er en prisbelønnet journalist, der i løbet af de sidste fire årtier har interviewet mange store kunstnere, forfattere og musikere. Han arbejder i øjeblikket som skribent for Observer og er fotokritiker for The Guardian.

 

I forbindelse med Talken vil en bogsignering med et begrænset antal pladser finde sted. Det vil udelukkende være muligt at få signeret eksemplarer af ‘Faith, Hope and Carnage’. Læs mere her.

Om Faith, Hope and Carnage

 

Faith, Hope and Carnage er en bog om Nick Caves liv. Bogen er skabt på baggrund af mere end 40 timers intime samtaler mellem journalisten Seán O’Hagan og Nick Cave. Bogen er en dybt tankevækkende udforskning af hvad der, med Caves egne ord, virkelig driver hans liv og kreativitet.

 

Faith, Hope and Carnage undersøger spørgsmål om tro, kunst, musik, frihed, sorg og kærlighed. Den er åbenhjertigt baseret på Caves liv fra hans tidlige barndom til i dag, hans kærlighedsforhold, hans arbejdsmoral og hans dramatiske forvandling i de seneste år.

Se også