Tent House

Camping

Drømmer du om at kombinere festivalens fællesskab med en komfortabel soveplads, er vores Tent House det oplagte valg. Et Tent House er hævet fra jorden, og giver dig en behagelig base under hele festivalen

Vi har samlet de vigtigste informationer og svar på ofte stillede spørgsmål om Tent House nederst på siden.

Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.

Vi har samlet de vigtigste informationer og svar på ofte stillede spørgsmål om Tent House.

Som navnet antyder, er Tent House en perfekt blanding af et telt og et hus med plads til 2 personer.

Det har et rigtigt gulv hævet over jorden og indeholder en madras (200 x 135 cm), en opbevaringsboks (som kan låses, hvis du medbringer din egen lås), lys og en stikkontakt med 230 V.

Pladskortet for 2027 er endnu ikke offentliggjort. Hold øje med vores kanaler for opdateringer!

  • 2 x campingpas
  • Dobbeltmadras (200 x 135 cm)
  • En opbevaringsboks (Medbring selv lås, hvis du ønsker at låse)
  • Lys
  • Strøm så du kan oplade din telefon

Husk selv at medbringe sovegrej som dyne, sovepose eller lignende samt to hængelåse – én til dit Tenthouse og én til opbevaringsboksen.

Må jeg tage min pavillon med? Hvad med anlægget? Og hvad skal egentlig blive hjemme?

Vi ved, at det gode campliv starter med de gode idéer – men også med lidt omtanke. Derfor har vi samlet alle praktiske informationer om campingområderne og campingreglerne ét sted.

Her kan du se, hvad du gerne må tage med, og hvad der ikke er tilladt på campingområdet.

Du finder vores campingregler her.

På campingområdet finder du alt, hvad du har brug for under dit ophold. Der er gratis adgang til badefaciliteter og toiletter samt vandposter, hvor du kan fylde din vandflaske op.

Når sulten melder sig, kan du også købe mad og drikke i campingområdets egne madboder.

For alle boformer med inkluderet indlagt strøm gælder følgende: Strømmen er udelukkende til brug for opladning af telefoner, iPads, høreapparater og powerbanks.

Tilslutning af elektriske artikler som fx. elkedel, hårtørrer eller lign. er ikke tilladt. Årsagen hertil er, at festivalen ikke primært drives af by-strøm og derfor vil generatorer og batterier svigte, hvis kapaciteten overstiges.