SEF

Vi kan igen i år byde velkommen til SEF som partner på Heartland.
På festivalen gentager de succesen fra sidste år og inviterer dig til barfodsvandring i skoven. Her kan du (gen)opleve alle de positive fordele, det har på dit mentale helbred at blive tættere forbundet med naturen og dig selv. Vidste du f.eks., at når du går i græsset med bare tæer i 15 minutter, så kan du genstarte dig selv efter et jetlag?
Du kan også blot tage en pause og nyde lydene fra naturen, som pibler ud igennem deres høretelefoner. Hvis du er en early bird, tilbyder de breathwork sessioner kl. 10.00 fredag og lørdag, så du kan starte dagen med at tjekke ind hos dig selv og blive ladet op, til festivalen for alvor åbner.
For os er SEF og Heartland et perfekt match. Vi deler værdier og har begge øje for bæredygtige oplevelser. SEF glæder sig til at tage hul på deres andet år på festivalen, hvor de – ud over barfodsvandring og breathwork – også har deres to elaftaler BareEl og MereEndEl med til alle Heartland-gæster. Begge elaftaler har den grønne omstilling i fokus og taler ind i et ansvar for vores fælles verden. For hos SEF tror de på, at virksomheder ikke er en ø, og at vi alle bærer et ansvar for at passe godt på den verden, vi er en del af, og som vi skal overlade til kommende generation. Derfor er overskriften for deres koncern: For dig, mig og fremtiden.
SEF er et sydfynsk energiselskab med nationale ambitioner og noget på hjerte. De opererer fra Heartlands egen ”baghave”, Svendborg, hvor de bl.a. leverer energiløsninger til Egeskov Slot og Heartland med naturen i fokus. Lad dig dog ikke snyde af deres lokale rødder – deres innovative løsninger spirer i hele Danmark. De er født ud af et ønske om at forebygge klimaforandringer og tage hensyn til planetens begrænsede ressourcer ved at give noget tilbage. De tror på, at strøm bare er strøm, men at det aftryk, du sætter via din elaftale, betyder noget. Dét aftryk vil de gerne udfolde sammen med dig på årets Heartland Festival.
