
Program 2022 / Talks
PJ Harvey
Heartland Talks
Lørdag d. 4. juni kl. 12.00
Orlam
Når PJ Harvey indtager Heartlands Talks-scene, vil hun læse op fra sin nye digtsamling ”Orlam”. Det er første gang, at hun kan opleves i en spoken-word performance i Danmark, og med den nye udgivelse beviser PJ Harvey, at hun ikke blot er en af vor tids vigtigste musikere, men også en fremragende poet. Udover sin spoken-word performance vil PJ Harvey i samtale med instruktør og Teaterchef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten, give sit bud på temaer som sprog og identitet i vores foranderlige verden.
PJ Harvey er kendt som en af Englands vigtigste sangere, sangskrivere og musikere. Hun har været nomineret til adskillige Grammy Awards, skrevet musik til forskellige TV-, film- og teaterproduktioner, og er den eneste musiker der har vundet Mercury-prisen hele to gange for sine albums “Stories from the City, Stories from the Sea” og “Let England Shake”. I april 2022 udgives hende poetiske coming-of-age fortælling, “Orlam”, der er den første publikation i flere årtier, som er skrevet i den ellers uddøende engelske Dorset-dialekt.
Kasper Holten er en af Europas mest anerkendte sceneinstruktører. Han har opsat operaer, skuespil og musicals på verdens førende scener og stod som operachef på Det Kongelige Teater i spidsen for åbningen af Operaen i København. Sidenhen drog Kasper Holten til England, hvor han i en årrække var Operachef for Royal Opera House i London. Siden 2018 har han været Teaterchef for Det Kongelige Teater.
Se også