Chef's Table med  Mikkel Maarbjerg

Restaurant

På årets festival kan gæsterne se frem til en særlig oplevelse, når stjernekokken Mikkel Maarbjerg torsdag rykker ind i vores mindste restaurant, Chef’s Table.

En kort gåtur fra festivalens summen bygges en helt særlig restaurant til lejligheden. Med udsigt til Egeskov Slot og med musikken i baggrunden, er dette sted noget helt særligt. Atmosfære, æstetik og ikke mindst mad vil tilsammen give dig en oplevelse du sent vil glemme.

Mikkel Maarbjerg er en af Danmarks mest anerkendte kokke og har gennem flere årtier sat sit præg på den moderne nordiske og fransk-inspirerede gastronomi. Han er kendt for sin kompromisløse tilgang til råvarer, sin tekniske præcision og en filosofi, hvor smag, håndværk og enkelhed går hånd i hånd. Tidligere har han blandt andet opnået stor anerkendelse i Michelin-regi med Restaurant Ensemble og har været med til at definere nye standarder.

I dag driver han Restaurant Vie i Nordhavn, hvor fokus er på sæson, kvalitet og en ærlig tilgang til det gode måltid. Netop denne filosofi tager han med sig til Heartland, hvor gæsterne kan opleve hans køkken i en mere uformel og nærværende festivalramme.

Der bliver serveret fire retter og menuen er inkl. vin (eller et alkoholfrit alternativ).

Torsdag den 18. juni
kl. 13.00 – Få billetter
kl. 16.00 – Udsolgt
kl. 19.00 – Udsolgt

– Mødetid 15 min. før.
– Mødested til venstre for Heartland Banquet på Meadow tydeligt markeret ‘Chef’s Table’.

I tilfælde af eventuelle ændringer fx kraftig regn, vil billetkøber få besked via mail.
Det er desværre ikke muligt, at tage højde for allergener.
Bemærk, at restauranten er omgivet af halmballer.

1000 DKK
4 retters menu inkl. vin
Inkl. billetgebyr. Der pålægges et adm. gebyr 15 DKK. pr. order.
Udsolgt