Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Om Heartland

Om Heartland /

Festivalen

Om

Heartland kombinerer live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. 

Heartland er en samtidig kulturfestival, hvor mennesker mødes og udvikler sig gennem fællesskaber og underholdende oplevelser med musik, samtaler, kunst og mad. 

Heartland festival finder sted i magiske omgivelser på Egeskov på Fyn. Vi kombinerer et internationalt program med MusicArt, Talks og Food og præsenterer et udvidet festivalformat på dansk jord. 

 

Siden begyndelsen har Heartland præsenteret kulturelle nedslag i samtiden, der begiver sig gennem det ekstatiske, det udfordrende og det frigørende – og samtidig udforsket den gastronomiske udvikling, politiske strømninger og musikalske helte fra toppen af hitlisterne og spirer fra vækstlaget. Heartland er dybt forankret og engageret i lokalsamfundet omgivet af Egeskov og hele Fyn, hvor det hele startede tilbage i 2016. 

Music

På Heartland sammensætter vi et varieret musikprogram, som favner nogle af tidens mest moderne og banebrydende kunstnere. Det internationalt anerkendte musikprogram tager stolthed i at præsentere store koryfæer fra musikhistorien samtidig med at introducere publikum for morgendagens stjerner.  

Tidligere navne fra programmet tæller blandt andet Eddie Vedder, The Smashing Pumpkins, Van Morrison, The Good, The Bad & The Queen, Solange, The Minds of 99, Jada, Brian Ferry, LCD Soundsystem, Lykke Li, Charlotte Gainsbourg, Katinka og Miguel.

Art

Selvom festivaler oftest ikke sammenlignes med andre kulturinstitutioner som kunstgallerier og museer, er kunst ikke desto mindre en stor del af Heartlands identitet. Vores kunstprogram er skabt for at vise, at samtidskunst kan være relevant for alle. I de smukke omgivelser arbejdes der med et nøje kurateret udvalg af kunstnere, som skaber specifikke værker, der omdanner hele Egeskov til et levende museum.

Tidligere kunstnere på Heartland tæller Marina Abramović, Wolfgang Tillmans, David Shrigley, Tony Oursler, Tal R, Henrik Vibskov og Jeanette Ehlers.

Talks

Heartland har etableret en af Nordeuropas mest anerkendte scener for live-samtaler, der udforsker og udfordrer perspektiver på den verden, vi lever i. Vi har inviteret nogle af verdens mest kreative hjerner, inspirerende profiler, radikale meningsdannere og innovative iværksættere til at dele deres bud med os.  

Talks-programmet har tidligere omfattet Werner Herzog, Olafur Eliasson, Michael Stipe, Brian Eno, Bjarke Ingels, Salman Rushdie, Slavoj Žižek, Vivienne Westwood, Jonathan Franzen, Judith Butler, Kim Gordon, Douglas Coupland, Peter Høeg, Jørgen Leth, Adam Price, Svend Brinkmann, Rane Willerslev og Helle Thorning-Schmidt.

Food

Med fokus på sæsonens lokale råvarer og bæredygtighed skaber vi kompromisløse madoplevelser med inspiration fra alle verdens køkkener. Heartland inviterer til demokratiske gourmetoplevelser i verdensklasse med lige del fokus på tanke og smag.  

Madprogrammet har blandt andet omfattet Kadeau, Christian F. Puglisi, Claus Meyer, Simon Jul, Mette Martinussen, Sine Klejs, Kong Hans Kælder, Per Hallundbæk, Thomas Rode, Evarist March.