Phoenix
Highland
Torsdag d. 13. juni
Det franske indierockband Phoenix med karismatiske Thomas Mars i front markede sig første gang omkring årtusindskiftet med singlerne ”If I Ever Feel Better” og ”Too Young”, som var en del af soundtrackene til filmene Shallow Hal og Lost in Translation.
Det store internationale gennembrud kom i 2009 med deres Grammy-hædrede fjerde studiealbum Wolfgang Amadeus Phoenix, som var fast inventar i toppen af de fleste toneangivende musikmagasiner årslister det år. Med singler som ”Lisztomania” og ”1901” markerede bandet sig med sin legende synthpop, som på samme tid var let tilgængeligt og nyskabende for genren.
Senest har Phoenix udgivet sit syvende studiealbum, Alpha Zulu, som bandet fra Versailles indspillede på museet Louvre under coronapandemien. Albummets store inspirationskilde var bandets mangeårige ven og samarbejdspartner Philippe Zdar, der døde alt for tidligt i 2019. Titlen på albummet refererer til en turbulent flyvetur, som den flyskrækramte Thomas Mars var på for nogle år forinden i Belize. Vi håber, at bandet får en mere rolig tur til Midtfyn om et par måneder.
Udforsk Phoenix’ musikalske univers
↓
Se også