Anne Sanne Lis
Greenfield
Fredag d. 14. juni
Anne Sanne Lis genforenes denne sommer på Heartland til deres eneste koncert i år!
Det er over 40 år siden, at danskerne første gang forelskede sig i de tre kvinder, som udgør den legendariske trio Anne Sanne Lis. Gennem 70’erne og 80’erne var Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen hver for sig soundtracket til danskernes liv med et utal af evergreens, som stadig er ligeså aktuelle i dag. De var alle tre med til at revolutionere dansk pop og rock, der gik fra en nichetilværelse til et decideret popkulturelt fænomen.
I 2018 fandt Anne Sanne Lis endelig sammen igen og gav en række totalt udsolgte koncerter i de følgende år, hvor man både kunne opleve trioens fælles numre og et udvalg af deres egne mest populære numre. Når de kommer til Heartland til sommer, er det deres første koncert i fem år, efter de solgte 70.000 billetter på deres turné i 2019. Man kan derfor godt begynde at smøre stemmebåndene, så man er klar, når de tre populære kvinder bringer Egeskov Slotspark til kogepunktet fredag d. 14. juni.
Udforsk Anne Sanne Lis’ musikalske univers
↓
Se også