Fatboy Slim
Highland
Fredag d. 9. juni
59-årige Norman Quentin Cook har optrådt under mere end 20 forskellige alias, men han er nok mest kendt under aliasset Fatboy Slim, som han dukkede op under for første gang i 1996. Inden da havde han blandt andet været bassist i hedengangne The Housemartins og dernæst som frontmand for hiphop/dance-kollektivet Beats International.
Fatboy Slim var sammen med The Prodigy og The Chemical Brothers en af foregangsmændene bag big beat-bølgen, der huserede i 90’erne. Han markerede sig især med sit andet studiealbum “You’ve Come a Long Way, Baby”, hvor man finder nyklassikere som “The Rockafeller Shank” og “Praise You”. De senere år har han samarbejdet med adskillige af tidens store navne og havde i 2013 et kæmpehit med “Eat, Sleep, Rave, Repeat” sammen med Riva Starr og Beardyman, som blev remixet af Calvin Harris.
Big beat-legenden Fatboy Slim er blevet udråbt som et af de bands, man skal opleve, inden man dør af Q Magazine, så man kan godt glæde sig til en kæmpe fest, når han til sommer kan opleves på Heartland.
Udforsk Fatboy Slims musikalske univers
↓
Se også