Partnere /
Kronenbourg 1664
Den gode smag kommer endnu mere i front i de magiske omgivelser ved Egeskov Slot til sommer, når det franske ølbrand, Kronenbourg 1664, bliver vores nye sponsor. Den smagfulde øl har begejstret ølentusiaster i mere end syv årtier og har tilmed også vundet danskernes kræsne ganer.
Sponsoratet markerer også en milepæl i Carlsberg Danmarks historie, da det er første gang, at et internationalt brand fra husets portefølje indtager rollen som sponsor for en dansk festival. Udover de populære franske øl vil et bredt sortiment af Carlsbergs danske øl også være repræsenteret på festivalen. Det gælder blandt andet Jacobsen, der vil tilbyde vores gæster en helt særlig smagsoplevelse, idet husbryggeriet Jacobsen i Valby har brygget en øl specielt til lejligheden. Det betyder med andre ord, at både connaisseurs og novicer vil kunne finde drikkevarer med og uden procenter til at sætte stemningen, såvel som at slukke tørsten på dette års festival.
“Både Carlsberg Danmark, Kronenbourg 1664 og Heartland Festival deler ambitionen om at levere små og store stjernestunder, understøtte fællesskaber på tværs af alders- og kulturkløfter og udvide vores kunstneriske horisont og forståelse,” tilføjer festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen. “Ved at forene vores kræfter og store engagement, kan vi skabe endnu flere mindeværdige øjeblikke for vores festivaldeltagere og sikre følelsen af, at alle sanser er inviteret til fest ved Egeskov Slot.”
Læs mere om Kronenbourg 1664 på www.1664blanc.com/da-dk/