Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Lucia Odoom & Jytte Vikkelsøe

Lucia Odoom & Jytte Vikkelsøe

Salon

Lørdag d. 15. juni 

 

Sex, kærlighed og repræsentation på skærmen
I samtale med Anna Lin

 

I denne samtale – der præsenteres i samarbejde med Netflix i anledning af premieren på sidste del af sæson 3 af Netflix-hittet ’Bridgerton’ – tager Lucia Odoom, Jytte Vikkelsøe og Anna Lin publikum med ind i diskussionen om, hvad det vi ser i film og serier betyder for vores (selv)opfattelse. Hvordan påvirkes vi af de narrativer, vi bliver vist og fortalt? Og hvad betyder det at føle sig spejlet og repræsenteret – selv når der er tale om fiktion?

 

Som kulturjournalist på dagbladet Politiken og vært på podcasten ’Poptillægget’ er Lucia Odoom (f. 1987) ekspert i populærkulturelle fænomener. Hun har tidligere arbejdet som musikjournalist og radiovært på blandt andet Det Elektriske Barometer og P6 Beat.

 

Med bestselleren ’Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’, blev Jytte Vikkelsøe (f. 1952) næsten øjeblikkeligt en kærlighedsguru med kultstatus. I bogen beskriver hun den ubevidste del af forelskelse, der handler om det inderste af den menneskelige psyke. Hun ved, hvordan og hvorfor mennesker forelsker sig i hinanden, og hvor komplekst et mønster det er, når to menneskelige brikker skal passe sammen i kærlighedens puslespil. I samtalen tager vi temperaturen på danskernes kærlighedsstatus anno 2024 og forsøger at blive klogere på, hvorfor der er så mange singler i Danmark, hvilke forventninger vi har til kærlighed, og hvordan de forventninger er og bliver formet af de kærlighedshistorier, vi bliver præsenteret for på skærmen.

 

Samtalen styres af Anna Lin (f. 1996), der er kendt som vært på ’Kender du typen’, ‘Under Dynen med Anna Lin’, ‘Alle de andre’, ‘Døm vores forhold’ og ’Anna Lin har det fint’, hvor seerne så tv-værten kæmpe med angst, ensomhed og familietraumer. I februar blev hun kåret som Årets Forbillede til EchoPrisen. 

 

Talken er præsenteret i samarbejde med Netflix og foregår på dansk.

Se også