Praktikantstillinger /
Bliv praktikant hos Heartland
Vær med til at udvikle og afvikle næste års udgave af Heartland Festival og afprøv din studiefaglighed i praksis.
Praktikforløbet er ulønnet, så det er et ufravigeligt krav, at opholdet er en del af dit studieforløb, og at du kan få merit. Forløbet er fleksibelt, forstået således at perioden og arbejdstimerne kan tilrettelægges, så de passer til dit studie og eventuel fritidsjob. Alternativt kan du også komme i virksomhedspraktik, som en del af et forløb hos jobcentret. Arbejdspladsen er hos verdens største koncertarrangør Live Nation i København.
Kommunikation & Marketing – Forår 2025
Som praktikant i kommunikationsafdelingen på Heartland skal du brænde for den gode historie, samtalen, musik, kunst og mad. Du skal være med til at kommunikere festivalens indhold og lave originalt produceret indhold, som bygger på Heartlands værdier og univers.
Dit primære arbejde kommer til at bestå i at skabe engagerende og interessant indhold til vores sociale medier og få indholdet ud at leve. Hertil skal du være med til at skabe indhold til vores hjemmeside, app og nyhedsbrev og udvikle stærke indholdskoncepter. Du vil ligeledes hjælpe til med at besvare henvendelser på vores forskellige platforme og assistere i det daglige arbejde med diverse kommunikationsrelaterede opgaver. Derudover vil du være med til at afvikle næste års udgave af Heartland festival og prøve kræfter med din faglighed i praksis.
Din profil
+ Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
+ Du er interesseret i hvordan kultur kan være med til at drive forandringer i vores samfund
+ Du arbejder selvstændigt og er velstruktureret
+ Du er en sikker skribent og kommunikatør – på dansk såvel som engelsk
+ Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med WordPress, MailChimp og SoMe-management, samt Adobe-pakken – men ikke et krav.
Er du interesseret, så send en kort ansøgning samt CV
til Morten Meldgaard:
morten.meldgaard@heartlandfestival.dk
Talks – Forår 2025
Som praktikant i afdelingen for Talks på Heartland skal du være interesseret i kultur, livsstil, samfundsforhold og politik – og i det hele taget være nysgerrig på, hvad der sker i verden omkring dig. Du kommer til at være med til at kuratere Heartlands talks-program, skrive programtekster og være i løbende dialog med de optrædende artister, pr-bureauer, agenter og forlag om at indhente og få godkendt tekstmateriale og billeder. Du skal derfor både være imødekommende, velskrivende og kunne holde mange bolde i luften på én gang. Derudover kommer du til at være med til at afvikle næste års udgave af Heartland festival og prøve kræfter med din faglighed i praksis.
Din profil
+ Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
+ Du er interesseret i hvordan kultur kan være med til at drive forandringer i vores samfund
+ Du arbejder selvstændigt og er velstruktureret
+ Du er en sikker skribent og kommunikatør – på dansk såvel som engelsk
Er du interesseret, så send en kort ansøgning samt CV
til Kristoffer Zøllner: kristoffer.zollner@heartlandfestival.dk